Det går fantastisk overraskende positivt fremad med min backflip træning. Idag gik der sport i den, og jeg kørte 4 * 25 backflip session uafbrudt, uden pause, for at se hvor langt jeg kunne få tiden ned… Tror jeg endte på ca. 5 min. Nærmere besked, så snart videoen er set igennem. I alt nåede jeg op på 111 mere eller mindre perfekte backflips og kun et styrt, hvilket var i mit 12. forsøg idag. Resten op til de 111 var stort set pletfri.
I morgen (dvs. idag, idet klokken er blevet over midnat!!) står den på netværksmøde fra 8-10, til Brande og hente stor bil der må trække setupet, tilbage til Højen og hente setupet, køre ud til Jelling og træfliset, stille setupet op, tage 50 backflips i træflisset og så gøre det samme på setupet – så jeg 100 % ved hvad jeg kan og ikke kan når jeg skal lave shows i weekenden. Der er SÅ mange ender der skal mødes her i opløbet til mine hidtil allerstørste og vigtigste shows – bl.a. fik jeg idag testet 2 nye “kanter” på setupet, stillet mit headset ind og testet højtalere endnu engang, bygget en højtaler kasse på hjul samt det tredje fjerde og femte.
Og så fik jeg idag en hilsen fra Benny Skou, en tilskuer til Speedwayløbet i den forgangne weekend i Herning, og han vedhæftede nogle billeder i mailen hvor der i teksten stod:
“Hej Peter. Det var total fedt at se dig underholde, så stor respekt her fra, tror helt sikkert du var med til at redde lidt af fredagen.” – Benny Skou.