Ekstrem Enduro VM 2010

in Uncategorized by

Første afdeling med navnet “The Tough One (hundred)” af VM i Ekstrem Enduro 2010 er nu officielt med min deltagelse. Alt for vildt… Jeg stiller op i Pro-klassen og kommer derfor til at blive målt med verdens allerbedste. Der er ca. 28 mand i Pro-klassen, bl.a. Dougie Lampkin, Taddy Blazusiak, Wayne Braybrook, Paul Bolton, Graham Jarvis, Tom Sagar, David Knight, Andreas Lettenblicher, Jade Gutzeit m.fl, så jeg får virkelig noget at se til!
Løbet er den 23. januar og det er et 2 timers ubehageligt vanskeligt og hårdt løb. Det er i nærheden af Liverpool og Wales. Jeg er i fuld gang med at få brikkerne til at falde i hak. Arrangøren af løbet ringede i dag og udtrykte sin tilfredshed med at jeg havde lysten til at tage den dyre tur over til hans løb, og han vil være behjælpelig med alt. Som det ser ud lige nu, bliver det højst sandsynligt en Rieju enduromotorcykel jeg skal køre på. Har aldrig set den model, og stort set aldrig hørt om den, men det skulle være et gadekryds af en Gas Gas og en Yamaha. Meget spændende.
I næste uge burde tingene se klarere ud, så jeg kan få planlagt logistikken.
Nu er der lidt indendørs Trial træning inden en god middag på den ene af mine to arbejdspladser og så går det løs med Disko Trial på Club Foam!

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*