Ahh….

Det var så slutningen på 4 hektiske uger. Det startede med Barcelona Indoor Enduro, så blev det Hells Gate, dernæst Dots Enduro i Sverige og nu er Tough One også overstået. Det har været 4 rigtig spændende uger, og jeg har fået en god fornemmelse af hvor meget niveau der er derude. En ting er at sidde på sofaen og se klip på Youtube og danne sig meninger om hvordan man selv ville klare sig til et givent løb, en anden ting er at troppe op til de løb og selv prøve til. Virkeligheden er så meget hårdere end nogen kameravinkel kan retfærdiggøre. Alt er bare sværere når man står i det, men det er også det der gør det rigtig fedt.

Tough One

Torsdag aften kunne jeg se tilbage på de 1500 tilbagelagte km. og se frem til et dejligt varmt karbad efterfulgt af en dejlig blød hotelseng.

Fredagen startede tidligt med morgenmad på hotellet og ved 9 tiden var vi i grusgraven, få kilometer fra hotellet, hvor løbet fandt sted. Fulgte op på snakken med Fabriks Sherco holdet ang. dækvalg, og fik lov til at købe et af deres Golden Tyre bagdæk og fik det monteret. Det viste sig under vores sightseeing omgang og hot lap at være helt genialt. Aldrig har jeg haft bedre bid i sten og rødder end med dette dæk. Synes min hotlap var god og jeg kørte stærkt. Lige præcis stærkt nok til at slå både Klaus og Carlos (en kammerat fra Spanien), men det stoppede også der. Vores lejr var altså de 3 langsomste. Utroligt. Men når jeg melder mig i Pro-Klassen så er det vist det jeg skal forvente! De 10 hurtigste fik lov til at starte før de resterende i Pro-klassen.

Selve heatet blev skudt i gang og jeg bliver i starten sat lidt tilbage, dels fordi de er fu..ing aggressive og dels fordi jeg prøvede at snige mig udenom en kø til at starte med, ved at vælge et alternativt spor og endte med at miste mere end jeg vandt, og lige pludselig overhalede Klaus mig! Det fik vi en lille griner ud af, og inden længe kom vi til en masse kø igen. Her overhalede jeg i hvert fald 5 kørere og jeg var blev vildt glad og tænkte “fuck hot lappen, når det virkelig gælder, så slår jeg til”. Jeg var sikker på at jeg overhalede mine konkurrenter. Senere på samme omgang overhalede jeg 2 klynger igen af hver ca. 5 kørere, men det viste sig bare at det var kørerne i Expert klassen, jeg kørte rundt om. De startede deres løb på samme tid som os, bare et andet sted, så jeg tænkte ikke over at der var andre end Pro-kørerne på sporet.

Efter halvanden time med højt tempo, begyndte min taktik at gøre ondt. Jeg plejer at køre forsigtigt i starten og gemme det bedste til sidst, men det lader altså ikke til at være nok til de hårde løb i udlandet. Så jeg gav gas fra starten og betalte prisen til sidst, med krampe i lår, lægge og triceps samt kvalme en mas og trykken for brystet. Jeg gennemførte lykkelig løbet og blev noteret for en 25. plads af de ca. 35 der var til start i Pro-klassen, kun taget med 5 omgange af vinderen David Knight. Han overhalede alle helt op til 3. pladsen med minimum 1 omgang.

Klaus Sørensen (www.klaussorensen.dk), den anden dansker til dette løb, udgik på 3. omgang med en medtaget skulder. Den præcise diagnose er endnu ikke stillet, men der spåes om iturevne muskler og evt. en skulder af led. Avavav…

Jeg er rigtig tilfreds med løbet og det at være med. Selvom jeg blev pryglet groft og vi jokede meget med at min status til disse løb, ikke er helt den samme som i Danmark, så er jeg meget positiv over alt. Det er fedt at der er så meget at lære. Der er noget helt specielt over disse løb. Grænserne mellem en amatør og privatfinansieret kører som jeg og de allerbedste kørere bliver jævnet ud til disse løb. Jeg kan gå hen og sparke til Sherco holdets bagdæk og spørge om råd, og jeg kan gå hen til hvem som helst af topkørerne og snakke spor. Vi camper op og ned af dem, bor på samme hotel og spiser den samme morgenmad. Det er en superfed oplevelse. Vi er med på første parket, og det er unikt. Plus vi får den bedste træning men kan forestille sig, selvom vi bliver lammetævet.

Jeg fik også fornemmelsen af at det jeg gør, med at komme ud til disse store løb, virkelig giver respekt rundt omkring. Enhver kan sige sig selv, at det er en udfordring at komme ud til 4 løb i 4 forskellige lande på 4 uger, når jeg har 2 jobs og er selvfinansierende og selv organiser og planlægger alt eller i samarbejde med venner fra forskellige lande. Og det ved arrangørerne og promoterne godt rundt omkring. Idebagmanden bag hele VMet i Extreme Enduro (www.wxec.info), Jeff Pakosta (der også står bag www.throttleentertainment.com hvor han laver DVDer fra WXEC løbene) var naturligvis til løbet for at filme. Jeg faldt i snak med ham og vi skal muligvis filme en freestyle / urban trial video sammen. Alt for vildt hvis det bliver en realitet!!

Nu går der lidt tid før jeg skal køre i udlandet igen. Det næste internationale løb bliver Scottish Six Days i Maj, men indtil da skal jeg køre så mange løb herhjemme (Trial, Enduro, Cross) som muligt, for på alle måder at udvikle mig. Der er så ufatteligt langt i mål, hvis jeg vil gøre mig gældende til VM-løbene, så der skal arbejdes benhårdt for at nå målet.