Hård konditionstræning

Har længe prøvet at sætte en aftale i stand med en af Danmarks mest kendte stuntmænd og motorsportsmænd igennem tiderne, Erik W. Pedersen. Da vi begge har opfyldte kalendere, har det været svært at finde tid til at mødes. Da muligheden så bød sig idag, blev vi enige om at jokke en let tur mens vi snakkede. Ideen lød god, og selvom jeg ikke har løbet og trænet (udover kørsel på motorcykler) i over en måned, var jeg frisk. Det blev til halvanden times hård træning som bød på en masse stigninger og cirkeltræning. Han gav mig med sine 51 år virkelig kamp til over stregen. Hans fysik er fænomenal og hvilken fornøjelse at få tæv af en mand der kunne være min far! Det er alligevel dejligt at vide, at der er noget at arbejde med, og jeg finder optimisme og komfort ved det faktum at hvis jeg arbejder videre med den hårde fysiske træning, så vil jeg også være i stand til at udvikle mig til et højere niveau på motorcyklerne.

Læs mere om Erik W. Pedersen, hans virksomhed og profil, på www.erikw.dk.