Intenst Disco Trial Show på Buddy Holly, Frederikshavn

Efter 2 timers sandbane cross træning i Brande erstattede jeg min enduro motorcykels plads i bilen, med min lille lækre letvægts Honda Montesa Trial Motorcykel. På vejen mod Buddy Holly i Frederikshavn, samlede jeg en god kammerat op i Århus, og så var der kun 170 km. tilbage!

Aftalen med denne diskoteksejer var at lave 2 shows. Et kl. 23 og et kl. 01. Første show skulle være for hans gæster, idet han holdt fødselsdag. Der var god plads på dansegulvet, så showet blev rigtig godt, og publikummet var rigtig godt med. Det var tydeligt at mærke, at de ikke havde nogle hæmninger. Der blev spillet AC/DC og Thunderstorm, så hele huset rockede!! Suveræn musik at køre til.

En pause på et par timer og lidt energidrik med andre entertainere senere, gik jeg på igen. Denne gang for endnu flere folk, og med en dørmand til at rydde vejen! Det blev endnu bedre 2. gang, idet jeg fik mere energi ud til publikum og brugte kvadratmeterne bedre. Da en anden afdeling af diskoteket blev åbnet ved mit kl. 01.00 show, var der ekstra kvadratmeter at lege på. Showet blev ledsaget af rigtig god kommentator sagt pift, råb og skrål fra publikum. Det var superintenst at køre på så lidt plads, og hele tiden forsøge at imponere og skabe fed stemning! Showet fortsatte ude på gågaden, hvor der også var pænt publikum på. Meget bedre plads, og frisk luft til mand og maskine, gjorde at de bedre tricks kom på banen. Bl.a. kørte jeg på baghjulet i cirkler rundt om en pige, og sluttede showet af med at lave en forlæns salto henover styret… 🙂

Rigtig meget interesse bagefter omkring mig og showet og alt i alt det absolut bedste show jeg har lavet. Publikum var godt med og responsen var ikke til at tage fejl af. Dejligt!!