Avavav

Det viste sig at springe for langt på et 15 meters hop ikke er det smarteste at gøre….. Og skarpe fodhvilere er gode for en ting, men skidt for andre.

Parken her i Frankrig er super fed og vi elsker alle at være her, men landingerne er lidt klamme for en freestyle-nybegynder som jeg. Jeg havde rimeligt styr på det meste, inden jeg prøvede 15 meter hoppet and kom tilsyneladende til at springe for langt. Nervøs inden afsættet og ikke tryg ved den skarpe og korte landing, prøvede jeg alligevel efter masser af fartkontrol med de andre. No pain, no gain. Kort inden landingen sprang jeg af, for ikke at lande på det helt flade. Landede på mystisk vis ovenpå cyklen eller omvendt…fik i hvert fald boret en fodhviler godt op mellem ballerne. Det gør sgu lidt nas og min skulder er heller ikke på top, men jeg lever. Min deltagelse i dette Freestyle Event er højst sandsynligt slut nu.