3. afdeling af DM Enduro – Guld.

Idag gik lige efter bogen. Stadig ude af køreform, men med situationen under kontrol. Min gode halvsvenske ven Thomas Ejlersen lagde sig i mit baghjul de første par omgange, der hver strak sig over ca. 3 km og varede 5 minutter. Der blev han og lurede lidt indtil vi byttede plads. Han trak fra mig, men fik lukket hullet igen efter 45 min, hvor han netop skulle ind og pitte. Tilbage i den gule førertrøje, og fandt de helt rigtige linier og konserverede en masse energi ved at køre kløgtigt. Skov sektionen blev værre og værre, men det virkede vist til min fordel. Havde ingen problemer i skoven og kom jævnt og støt igennem de lange opkørsler. Bumpede ind i omgangskørerne, mere end sædvanligt og det pisser mig altid af, for det er ikke med vilje og med min gode mening. Problematikken opstår bare når en meget langsommere og urutineret kører slingrer afsted, og jeg aflæser deres kropssprog forkert. Hvis du der læser det her derude, er blevet ramt af mig og min lille Gas Gas, så beklager jeg meget. Sporet var snævert så snart vi kom væk fra crossbanen, og der var ikke mange mm. at give af.

Jeg kørte i pit efter 75 min. og fik hurtigt fyldt tanken op af min gode gamle far der lige kiggede forbi. Det er jo total lokalt løb for mig, og jeg kender banen ud og ind. Fik de sidste omgange i bogen, og blev noteret for 23 omgange og fik taget alle med minimum 1 omgang – det er vist ny rekord for mig. Thomas kørte ellers rigtig fint, men sad fast inde i et skovspor og mistede en masse tid, så derfor fik jeg også indhentet ham bagfra. Kunne ellers have været fedt for os og publikum hvis vi havde holdt fighten ved lige hele heatet.

Næste afdeling bliver forhåbentligt i Sverige, hvor Lasse kunstigben er primus motor på at få et nyt koncept ind i Enduro DMet… Mere om det, hvis det bliver til noget!!!