26 år – hvad er der sket på et år?

Uha hvor tiden flyver 🙂 26 år… Husker da jeg var 16 og tænkte “Super fed alder, her vil jeg gerne blive”. Nu 10 år senere tænker jeg det samme 🙂

For ikke at gøre en lang historie længere, så er nedenstående mine højdepunkter for det netop afsluttede 25. leveår:

  • Kørt shows og kurser nok til næsten at kunne leve af det 🙂
  • Initiativtager og deltager i det legendariske, benhårde og rystende smukke 6-dags Trial løb i Skotland som første dansker i 32 år.
  • Konkurreret indenfor Freestyle Trial samt blevet personlige venner med Julien Dupont og Jack Field.
  • Skabt kontakt til dem jeg vil tale med – pro-aktiviteten og re-aktiviteten længe leve.
  • Realiseret MOTO-SHOW drømmen, udviklet et unikt trial show, baseret på youtube inspiration og mødet med bl.a. ovennævnte kendisser i udlandet.
  • Lært at svejse 🙂
  • Givet den som lærervikar på den skole, hvor jeg i sin tid blev smidt ud og taget ind igen!
  • Nr. 58 i verdens hårdeste Extreme Enduro (1500 deltagere fra 35 nationer), i Østrig.
  • Danmarksmester i Enduro for 2. gang.
  • +500 backflips på Trial motorcykel.
  • Lavet indslag til DR-børneprogrammet Ramasjang.
  • Har på de 13 første dage af denne måned alene haft 1.042 besøgende på mit site – og siden oktober 2009 haft 24.441 besøgende.
  • Kontakt til RedBull og eksplosivt øget netværk i ind og udland.
  • Formået ikke at brække noget eller komme specielt meget til skade. Værste skader må siges at være flænger i hoved og røv 🙂

Hvad kan mit 26. leveår så bringe med sig??

  • Flere shows, kurser.
  • Stunt kørsel til danske film.
  • RedBull stunt i KBH.
  • Foredrag for børn og unge.
  • Videreudvikling af mit show – den norske musikkomponist Georg Keller laver magiske musikalske effekter.
  • Woodstrokes, Romaniacs, Erzberg, Roof of Africa???
  • Ny (brugt!) kassebil der må trække MOTO-SHOW cirkusset!!
  • Mini-backflip og stunt kørsel.

Jeg er om nogen disponibel for nye retninger. Med mange bolde i luften hele tiden, falder der mange til jorden igen, men enkelte af dem får et ordentligt gok med ketcheren – og hvor den ender, er umuligt at sige. Hele verden er min legeplads, jeg vil have det seriøst sjovt, leve i nuet samtidigt med at jeg planlægger fremtiden… Lad os se hvad der sker…. En ting er i hvert fald helt sikkert; ingenting er helt sikkert 🙂

God fødselsdag til mig og fantastisk dag til alle jer derude!!!