3/4 igennem RBR

Hey alle sammen….

Der ligger en del videoer og billeder inde på Redbull Romaniacs Facebook fan-siden, som jeg kraftigt vil anbefale jer at kigge på. Linket er: http://www.facebook.com/RBRomaniacs

Så blev det en veloverstået dag 3 for de fleste vedkommende. Har lige siddet i baren og talt med en af bloggerne, og han fortalte at hans blogger-kollega idag væltede på motorcyklen på landevejen, blev ramt af en bil i styrtet og dernæst kørt over af hans makker bagfra. 6 brækkede ribben, punkteret lunge og lidt snavs hist og pist. Værre gik det for svenske Lars, der kun nåede at køre træningen på prologen. Han er netop røget på et fly hjem med brækket ryghvirvel C4. Romaniacs er ikke for tøsedrenge. Alle bliver på et (eller rigtig mange flere!!) tidspunkter udsat for nogle farlige sektioner, hvor man skal træffe nogle fornuftige beslutninger. Alle vælter. Selv i Pro klassen – det kan jeg vidne om, da det jo netop er den klasse som jeg følger med mit kamera.

Selv er jeg væltet et hav af gange, og den sydafrikanske (amerikansk-ansatte) videoredigeringsmand kom hen og grinte af mig fordi jeg tog så mange styrt i min jagt på proerne. Det er fedt, men også vanvittigt hårdt og stressende. Jeg vil så gerne følge dem i lang tid, for at levere noget kvali video til holdet, så jeg presser citronen (montesaen) alt hvad jeg kan og det resulterer i styrt nogle gange. Idag fulgte jeg dels Graham Jarvis, Chris Birch, Andreas Lettenblicher, Xavi Galindo og Paul Bolton. Xavi fulgte jeg ud over en lille kant i slutningen af en vammel nedkørsel i et åløb, hvor han perfekt landede, bremsede, og undgik en ny kant og derunder et vandløb. Det gjorde jeg derimod ikke, så jeg sprang af cyklen inden den sidste kant. Ingen skade sket, men adrenalinen kom da lige op en tur 🙂

De første 2 dage af løbet har jeg kørt med bossen af det hele, Martin Freinandemetz. Han fik også et kamera klistret på knolden og så på hans trial cykel – en gasgas 280 2takter, som bare er væsentligt hurtigere end min. Vi kæmper alle med at undgå at få grene og pinde i hovedet, som stikker ud fra træerne, i de mest tætte sektioner. Men os få med kameraer på hovederne, er ekstra udsatte, og jeg skal lige love for at jeg har sagt nogle grimme ting om grene og buske de sidste 3 dage 🙂 Toppunktet af irritation kom da jeg jagtede Graham efter en sektion der hed “600 cc”, og det hele gik fint indtil en gren bare kilede sig fast i mit kamera og bremsede mig totalt. Rigtig øf, når jeg lige var i gang med en god film. Dette toppunkt blev dernæst overgået senere på dag 2, da jeg efter at have dukket mig for at passere et nedfaldent træ, lynhurtigt kigger tilbage efter Martin, og det næste jeg mærker kan bedst beskrives som om en stor brun bjørn der lige sætter kløerne i mit hovede og holder fast. Og jeg kom med 30-40 km/t. Absolut flået af cyklen og selvfølgelig skulle jeg lande lige på hovedet. Det gjorde lidt avs i nakken og gav nogle flere knubs på korpus, der efterhånden har ridser og mærker lidt overalt. Det pynter alt sammen 🙂

Nå, men jobbet er altså stadig fedt. Jeg er helt up-close-and-personal med stjernerne. Jeg ser deres kørestil fra første parket, oplever deres frustrationer og føler med dem. Det sjove er, at de slet ikke kører så stærkt som jeg havde troet/frygtet. De kører bare stabilt, udtænkt og velovervejet. Meget få fejltagelser. Men deres ben flagrer til højre og venstre, de skvatter på træstammer, bliver forpustede og hænger ind over styret osv osv. Ligesom alle andre. Men de holder dampen oppe hele dagen og tager sig bedre tid til at gøre det rigtigt første gang, i stedet for rigtigt 2. eller 3. gang. Plus de har en kondi og vilje udover det normale.

Jeff Pakosta fra sit firma Throttle Entertainment, står som bossen for videoproduktionen bag alle Extrem Enduro løbene. Mens han og andre filmer på udvalgte spots, så ræser jeg rundt bag kørerne ude i kampens hede og filmer dem up-close-and-personal. Håber mit video kommer med i den endelige “Red Bull Romaniacs 2011” DVD. Udover “fodfolkene” og mig på cyklen (samt Erich Brandauer på Enduro kværn), så var der også en helikopter og paraglider i spil for at fange de bedste klip.

Idag har været en kort dag for mig. Proerne blev udsat for de grimmeste sektioner i starten af dagen, og dernæst kunne jeg ikke følge dem. Det har jeg kunnet de andre dage, pga. genveje i terrænet, men idag går ruten lige ud mod en by hvor de skal overnatte. Imorgen kører de så tilbage igen til Sibiu hvor løbet afsluttes. Så jeg er mutters alene på hotellet (og i Sibiu, føles det som om), idet alt er rykket ud til den anden by. Logistikken gik ikke op for mig ift. at følge med dem ud til den by, så jeg besluttede at det var bedre at blive her… Lidt kompliceret at forklare.

Det skønne er at jeg kan slappe af og sove længe. De sidste 3 nætter har klokken været omkring midnat før jeg kunne gå i seng. Og så op igen kl. 5 og placere mig i skoven på det bedste sted, klar til at jagte proerne. Jeg har haft lidt bøvl med min trial cykel. De lange distancer og høje hastigheder har overophedet bremserne, så jeg til tider slet ingen bremser havde. Det sætter altså en skræk i livet, når man først lige opdager det. Så jeg tog mig god tid til at lave det under løbet og passede på resten af dagen. Derudover er mit bagtandhjul 2 dage i træk raslet løs, og igår fik jeg nye bolte og møtrikker fra Redbull KTM teamet. Jeg er efterhånden blevet gode venner med Chris Birch og mange af de andre proer inkl. deres teams, så der er altid hjælp af hente. Jeg har gået en del op i at få cyklen klargjort hver dag og igår købte jeg Andreas Lettenblichers trial bagdæk fra prologen, så jeg fik lidt bedre bid idag. Lidt har også ret.

Imorgen er så sidste dag på det 4 dage lange løb, og jeg har en forholdsvis let dag igen. Næste punkt på dagsordenen er en kæmpe fest for alle involverede parter (arrangører, medhjælpere, kørere). Det bliver en kanon fest, hvor alle vil dele oplevelser, indtryk osv osv over hvem ved hvor mange vodka redbull drinks. Mit job som “follow-cam-guy” har naturligvis fået mig tættere på proerne, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Det er fedt at kunne snakke med dem og stille nogle spørgsmål, samt at de kan huske mig fremover. Det er første gang at der har været follow-cam-guy på trial i proklassen, så det er lidt en speciel oplevelse at jeg stalker dem. Når de er allermest pressede, sidder fast, ligger og raller rundt i mudderet eller bare har brug for en drikkepause, så står jeg lige ved siden af dem og filmer. Lige i snotten på dem. Håber amerikanske Jeff Pakosta fra Throttle Entertainment kan bruge mine klip til noget. Det er ham der klipper det endelige produkt sammen.

Jeg vil arbejde på telefonen resten af dagen, indtil jeg finder en løsning. Som nogen måske husker, så mistede jeg mit trial-lift herned, da en norsk deltager meldte afbud. Det betød så også at jeg mistede liftet hjem igen. Imidlertidigt lod det til at nogle danske offroad venner (Dorte Valentin og Morten Brøns) kunne tage den med hjem, da de spontant besluttede at tage herned. Desværre tog de hjem før tid, så der røg den kørelejlighed. Jeg håber jeg kan finde et lift til den hos en af de svenske deltagere. Det må kunne lade sig gøre af få sådan en lille trial skubbet ind i hvilken som helst bil de nu må være kørt afsted i.

Det var saftsnusme en lang smøre. Håber alle nyder sommeren derhjemme, jeg kan læse lidt på facebook om regnvejr i DK. Her er der 35-40 grader hver dag, kun afbrudt af et enkelt tordenskyl.