Sibiu – Europas kulturelle hovedstad 2007

Hey hey… Her er jeg så, i hjertet af Sibiu, en by der blev kåret som Europas kulturelle hovedstad i 2007. Jeg blev som aftalt samlet op i lufthavnen af Klaus Sørensen, en kammerat fra Thisted som jeg har haft nogle af mit livs bedste rejser med. En unik gut, 10 år ældre end mig, som lever livet på højeste blus. Kort efter sad vi i en gammel skrotkasse af en varevogn og kørte ind mod centrum, og der er bare noget magisk over Rumænien. Et eller andet bevæger mig, hver gang jeg er i det land – selv i Sibiu, som er en by jeg ikke har været i før. Tror, som jeg så ofte har sagt før, at det er de kulturelle kontraster der dybtliggende fascinerer mig. Elsker den ydmyge tilværelse, på trods af at jeg ikke just selv lever så ydmygt med alt mit her-kommer-jeg-show/kurser/konkurrencer-attitude.

Fik hilst på personalet i det her foretagende. Eller dvs. jeg hilste på de vigtigste ca. 10 bagmænd – alt i alt indgår over 400 personer i at gennemføre dette motorløb. Bl.a. mødte jeg en New Zealænder og hans kone. De har lavet noget gunstig business hvor de kommer fra, og holder som de selv kalder det, ferie resten af livet. Og de er lige i starten af 40erne. Det betød bl.a. at de tog til England tidligere på året, købte en røvsej autocamper med plads til alt legetøjet, 2 nye KTMer og så ellers bare derudaf til Erzberg (Østrig), Romaniacs (her) og Six Days Enduro (Finland). JA TAK for et program. Mark, som manden hed, gav mig en åben invitation til hans hjem i New Zealand. Anytime. Han har cyklerne, huset, guiderne, ruterne og pengene. Klart jeg skal til New Zealand og ræse lidt rundt der på et tidspunkt. Hvorfor ik?

I aftes nød jeg at være tilbage hos Klaus og Kjeld, som jeg har rejst og boet med de sidste 4 år. New Zealænderen Mark sidder for bordenden, kigger på kameraet, og er måske ikke helt klar over at jeg tager ham på ordet. Jeg skal klart ned og besøge ham i NZ, hvis han har bolig og cykel klar til mig. Her sidder vi på en af byens hyggeligste restauranter, som lå i en kælder, med lavt loft og beklædt i flot træ. Vi fik 3 retter og 3 drinks = 80 kr. pr. næse.

Det smukke ved at rejse ud og gøre det jeg gør, er at der ALTID kommer nye muligheder, nye kontakter og ideer. Det er uundgåeligt.

Jeg tog et smut ned ad gågaden i Sibiu i eftermiddags og blev øjeblikkeligt forelsket i en pizza pige. Jeg købte to skiver af pigebarnet og kom af med 10 kr. De smagte så godt at jeg tror jeg bliver nødt til at komme tilbage og spise nogle flere skiver…… 😉

Det fik mig til at tænke på en lignende oplevelse sidste gang jeg var i Rumænien. Klaus og jeg kørte rundt i no-mans-land og imod os kom en hest med tilhørende vogn med halm på ladet. Chaufføren var en naturlig og smuk pige, der ville bringe skamme over de fleste mainstream überhypede stankelbens tøser som man ser i medierne. Fascinationen drejer omkring kontrasterne, og Rumænien er ligesom bl.a. Bangkok, et kontrastfyldt land.