Wow…

Så er Romaniacs slut… Og sikke et brag det sluttede med!!

Dagen startede med en punktering på mit baghjul på vej ud til den sektion hvor jeg skulle filme proerne. Fuck noget lårt. Jeg kørte på en hovedvej, så jeg måtte skubbe ind til nærmeste landsby og spørge efter mekaniker. Ingen i den by, og for langt at skubbe til den næste – i hvert fald hvis jeg skulle nå at filme noget den dag. Bedste løsning, blev at stå ved hovedvejen og vente på et lift, og det kom der så. Et hold fra Tyrkiet var røget ud af konkurrencen, så deres uheld blev mit held. Jeg fik et lift ind til den nærmeste tankstation hvor vi lynhurtigt og topmotiverede skiftede bagslangen og så satte jeg afsted igen med fuld fart mod den næste (og sidste) af de 2 pro-sektioner, hvor jeg skulle følge dem og filme. Jeg nåede lige akkurat frem til starten af sektionen, hvilket jeg virkelig var glad for, idet jeg rent ud sagt stinker til at navigere. Og jeg måtte nærmest gætte min vej frem til den sektion. Så jeg nåede at filme top-7 i pro-klassen, tog et par heftige styrt (som enhver anden dag!!), mistede forbremsen igen igen og så slog jeg også lige kameraet af hjelmen under en jagt på Chris Birch (sidste års vinder og nr. 2 i år).

Sædvanen tro blev Romaniacs rundet af med et brag af en fest. Det varme indelukkede lokale gav os kun en chance for at få en god aften: indtag rigtig meget væske og vælt rundt med verdens bedste extrem enduro kørere. Legendarisk aften med ufatteligt meget sjov 🙂

Ved mål inde i byen Sibiu, var der sol og god stemning som senere blev fulgt helt til dørs med et brag af en fest på “Oldies Pub”, som jeg snarere vil kalde en “Sauna Club”. Ganske få blæsere og ingen reel aircondition i et lokale proppet med folk, steg temperaturen hurtigt til et punkt hvor den eneste chance for at få en nogenlunde god aften ud af det, var at indtage en masse væske…… Resten af historien kan i få en anden dag!! 🙂