Team McPfluger Racing

I torsdags tog jeg med Grant på arbejde igen… Min kontakt, Ryan Cepek (ham med Hondaen), brændte mig mere eller mindre af. Vi skrev en besked sammen om morgenen om hvad vi kunne gøre, nu hvor hans motorcykel stod i Arizona og jeg stadig manglede noget at køre på og et lift til Vegas.

Han vendte aldrig tilbage, så jeg gik en god lang tur på 15-20 km og faldt blandt andet over den her lille slibrige satan 🙂 Først efter jeg kastede et par sten efter den vågnede den… Troede først den var død, så det gir et fint lille gib i maven når man er tæt nok på til at se tungen blafre 🙂

Så jeg endte med at køre med Jeff, Ryan og Grant til Vegas kl halv 8 torsdag aften… Stadig ingen cykel, men jeg havde jo fået at vide at Endurocross arrangøren, at jeg kunne prøve at dukke op fredag morgen tidlig og så kunne vi måske finde ud af noget. Men jeg skulle have cykel klar…. Det havde jeg jo ikke, men tog derud i hallen alligevel kl. 730 og fik fat i Eric Peronnard, arrangøren.

Franskmanden, der har boet i USA i over 20 år og har arrangeret Endurocross i 10 år, trak lige tilmeldingsdamen til side og sørgede for at jeg liiiige kom indenom systemet uden registrering, betaling og alt det normale. Sådan 🙂

Den første person jeg mødte var Chris Dennison. Og det var inden jeg vidste han var Chris Dennison. Lige da jeg kom til hallen spurgte jeg den første og bedste om han vidste hvor Eric Peronnard var. Chris pegede ind i hallen og jeg fandt ham efter at have spurgt en person yderligere. Eric lavede lige samme nummer med Chris… Trak ham til side og hviskede et par småting og VUPTI… Så var der en 2012 Honda CRF250 klar til mig 🙂 Chris ejer bladet Dirt Rider Magazine og har stort set hele tiden en cykel til rådighed. Alle fabrikanterne er interesserede i at Chris laver “Shoot-Outs” og redegør for plus og minuser ved de forskellige modeller. Så han er den helt rigtige at kende, og kæft hvor er han fin. Han skulle selv køre løbet, og lod alligevel mig køre med… Men jeg kørte kun træningen (3 * 5 min) og så skulle jeg ellers fordufte (sagt med et glimt i øjet…), da min tilstedeværelse og tilladelse til at køre træningen, ikke var helt efter almindeligt regelsæt.

Tight and Technical. Superfed bane 🙂 🙂 🙂 Jeg har så meget at lære ift. rigtig Endurocross. Men jeg fik komplimenter for min “smooth style”.

Jeg skal helt klart øve at dobbelthoppe træstammer med ca 5-6 meter imellem. Det kræver ret præcis opsætning af affjedring og gaskontrol samt kropsplacering.

Tungen lige i munden… Svært at se på billedet, men det går rimelig lodret ned på begge sider af stenene, og man kan selvfølgelig ikke køre i midten.

De her dæk kan man vælge at køre henover eller springe 3 meter op i luften og lande som en sæk kartofler. Jeg valgte at køre henover og det viste sig også at være top-kørernes foretrukne metode. Man kan jo ikke accelerere mens man hænger i luften…

Jeg er solgt… EnduroX er helt klart ligeså fedt som Ekstrem Enduro. Almindelig Enduro er virkelig et plejehjem ved siden af. Efter 1 omgang var mine arme hårde som beton.

Esben skød de her billeder. Han holder til i Oakland hos et amerikansk par, som ham og Camilla mødte da de var på Roadtrip for nogle år siden. De fløj ned for at se mig køre og bakke op. Det viste sig at blive meget mere end bare lidt moralsk opbakning!!!

Jeg ringede til Rekluse Motors USA fra Grants kontor tirsdag/onsdag for at høre om de kunne medbringe en automatisk kobling til Vegas og så kunne vi mødes. Desværre… De havde ikke flere og kunne ikke nå at få en. Men da jeg kom til Vegas og så at Rekluse personalet sad bag mig på tilskuer stolene, så hilste jeg selvfølgelig på og bekendte kulør. På en eller anden måde havde de alligevel skaffet en kobling til mig, så jeg slog til med det samme. Jeg glæder mig meget til at få det prøvet af. Jeg talte med Geoff Aaron (Trial show-mand, 10 gange Amerikansk Trial mester, nr 2 i Endurocross 2011 osv osv..) mente ikke at det var et produkt for alle, især ikke en som ham, der har Trial baggrund. Som Trialkører er man vant til at være ekstremt præcis, og han kunne ikke køre med det.

Det her er Esben til venstre, Heidi Pfluger i midten og Michael McAnder til højre. Efter lidt hængen ud og snakken om Endurocross og min deltagelse i X-Games samt udfordringerne med at finde et Team eller en motorcykel, så spurgte de: “What bike would be the best for you?” “GasGas 300 like the one I have in Denmark” “Okay, lets buy one….” ……. De mente det faktisk og begyndte at søge nettet igennem. De fandt en overgemt 2011 GasGas Racing 300cc i Idaho og bestilte og betalte den med det samme. Den får jeg så at køre på i resten af tiden i USA og når tiden kommer til X-Games så har de også en bil til mig og Esben. Og det vi på dansk ville kalde “en pænt stor campingvogn…” 🙂 Det er det vildeste jeg længe har været med til og jeg er rigtig lettet over at min jagt efter et Team/Motorcykel er ovre for nu. Det er helt suverænt fordi jeg får muligheden for at køre den ind, lære den ordentligt at kende og så er det så tæt på det jeg har i Danmark som overhovedet muligt. Rekluse bliver smidt i med det samme og så får jeg lidt erfaring med at montere det og køre med det. Hvad kan jeg sige andet end det giver nogle gange pote at give sit held en chance!!!

Kommentatoren fra Endurocross, kan ikke huske hvad hun hedder, men hun er gift med Kurt Nicoll. En legende. Vi hang selvfølgelig ud med kørerne efter løbet og jeg snakkede længe med Alex fra Østrig, som er Taddy Blazusiaks manager. Taddy blev i øvrigt 3er, efter han væltede i starten. Jeg har endnu tilgode at få en god nattesøvn, så de der kender mig godt, ved at mine batterier bare dør øjeblikkeligt. Vi gjorde ellers hvad vi kunne for at feste lidt, men da jeg faldt i søvn på en strip club, så trak vi os…. HAHAHA!!!

Hotel Venetian på The Strip i Vegas. Har du nogensinde været i Vegas? De fleste har ikke, og jeg havde heller ikke. Men det her sted skal opleves. Det kan ikke understreges tydeligt nok. Oasen midt i ørkenen er et fristed hvor alle bare fester igennem. Alt er festligt og underholdende. Glamourøst og dyrt. Plus man må drikke på gaden, hvilket de går helt amok over. Det må vi altså også i Danmark, men de flipper ud over det her. Lidt teenage agtigt at alle voksne går rundt med drinks, flasker og glas med glædeseliksir 🙂

4000 værelser/suites på Hotel Venetian. Esben, Michael og Heidi havde en suite og der var jeg velkommen til at være mens jeg var i Vegas. Så det benyttede jeg mig af. Normalt overnatter jeg ikk til 400 $ pr. nat, men så skidt…. KÆFT det var lækkert. Og kæmpestort. Ikke bare værelser, men indkøbsmuligheder, restauranter, cafeer osv osv…

Hvad med en rotur i Venedig? Det kan man også få på the Venetian 🙂

Selvfølgelig var der mange forskellige pools og som her… et hot-tub! Ikke at det ikke var varmt nok i forvejen her i ørkenen.

Magic Show med Baltimore Bob – klasse underholdning og jeg undrer mig stadig over hvordan han kunne sluge en 1-meter lang ballon 🙂

Hahahahaha…..

“The Strip” (gaden hvor bl.a. Venetian ligger)….

Jeg købte et nyt Canon kompakt kamera i LA og det tager nogle fede fisheye billeder. Mit digitale spejlrefkleks er bare for tungt og bøvlet at slæbe rundt på! Det her springvand matchede lyden af Billie Jean eller var det Bad… af Michael Jackson. Pænt blæret og jævnt meget tryk på de dyser 🙂

“The Strip”… Flere kilometer af det ene spetakel efter det andet! Bemærk Harley Davidson caféen… Nede på gaden stod der så en model fuldstændig magen til den i væggen. Fedt!!!

Det er svært at bevare pessimismen når det nye Team McPfluger Racing tager på Sushi Samba!

Michael McAnder er Executive i Kayser Health Insurance. Han sidder som nr. 12 i organisationen som er større end hele den danske sygeforsikring. Et kæmpe selskab og Michael sidder godt i det. Penge er tilsyneladende bare noget man bruger og Michael har i nogle år gerne ville sponsorere et race team. Her kom muligheden gående lige imod ham, og han slog til med det samme og er (næsten) lige så begejstret for ideen som jeg er. Nu mangler vi bare at få GasGasen udstyret med alt det nødvendige grej, få trykt trøjer, t-shirts osv osv… Der er sikkert et loft, men tror der er langt derop 🙂

Michael, Esben og jeg tog ud til Sam Boyd Stadium for at se Supercross Finalen. Jeg har fulgt den amerikanske Supercross serie siden midt 90erne (ca. da jeg begyndte med motocross) og måtte knibe mig selv i armen flere gange. Selv om ræset var ret så kedeligt (Reed, Villopoto, Stewart og Windham var ude med skade) så var det fedt at opleve. Shoot-out løbet mellem East og West Lites var ret fedt, de knægte blæser igennem.

Mig og Michael på tribunerne klar til at se noget ræs!!! Der var med 30.000 tilskuere udsolgt og stemningen var ligesom til Herning Supercross… Bare liiiidt større 🙂

Tidligt op søndag morgen for at få et fly til Oakland via Ontario. Jeg skal jo til Oakland for at træne på den nye GasGas… Og hvem møder jeg i flyet??? Kendere vil kunne genkende ham her. Han hedder Jeremy Stenberg og har kørt FMX i 15 år og står som en af verdens absolut allerbedste indenfor sin sport. Jeg har været stor fan af ham altid og fik især respekt for ham dengang han i slut 90erne stillede op til FMX på en 125er. Han var også til Supercross i Vegas igår og var mega træt, så vi fik kun talt ganske lidt. Måske var han bare træt og derfor helt nede på jorden, men han var enormt høflig og rar at snakke med.

Jeremy Stenberg.

En ting man ikke kan undgå at lægge mærke til i LA og Vegas…. Tatoveringer. All- in full-body kreative personlige tatoveringer.

Stenberg skal ikke køre X-Fighters i år, som ellers starter her d. 12. maj ved Glen Helen, Californien. “Im just not feeling it” var hans svar. Men mon ikke jeg møder ham igen til X-Games i Juni? Stenberg bor i Ontario og har en masse FMX venner som han træner med. De har alle gode træningsfaciliteter og hvad jeg lige kunne se ud af vinduet, så ser Ontario rigtig fin ud mht. Offroad….

Jeg sidder pt. i Ontario lufthavn og skal med flyet til Oakland om lidt. I aften sover jeg hjemme hos Team McPfluger Racing og lige så snart GasGasen bliver leveret, så kører Esben og jeg ud i deres hus i bjergene, 2,5 time fra deres “normale” hus. Her skal vi træne igennem på endeløse singletrails. Helt perfekt, og det var præcis det der stod øverst på min ønskeseddel for den her tur …. 1 motorcykel, 1 team, tid til at træne og justere på motorcyklen og have den samme motorcykel klar til X-Games. Indtil videre må jeg sige at den her tur er gået over al forventning!!!

Håber solen skinner i Danmark og på alle jer der følger med i det her lille eventyr 🙂