Extreme Enduro i Werl, Dortmund, Duskland

Extreme Enduro i Werl, Dortmund, Duskland

Jeg fes ned et såkaldt Extrem Enduro løb nær Dortmund. Ingen danskere var friske på at tage med mig, ærgerligt. Men tyskerne skal liiiiige ha indstillet lidt på Extreme Enduro definitionen….

Udover “Ekstrem Enduro” om lørdagen var der et “almindeligt” Enduro om søndagen… 🙂

I Werl har de både Motocross, Enduro og Trial område. Det hele blev integreret i løbet, hvilket gjorde det meget alsidigt og afvekslende.

Kvaliteten af sporene var gode – bare alt for korte. Til lørdagens løb (nægter at kalde det Ekstrem Enduro…. 🙂 ), kørte vi 2 heats á 30 min. Eller dvs. 2. heat blev kortet ned til 20 min, de mente det var for hårdt at køre så længe… HVAD?!

Jeg lå og blundede bag i Transporteren da starten gik til første heat. Simpelthen alt for træt efter rejsen hjem fra USA, hvor jeg stort set ikke sov og havde seriøst ondt i min storetå. Aner ikke hvordan det skete, men der gik en form for hold i den, og måtte forbi min privatlæge/kiropraktor fredag for at få den hevet på plads… haha 🙂 Nå, men jeg sov altså bogstaveligt talt NÆSTEN da starten gik, væltede ud af sidedøren, på med hjelmen, lossede knallerten igang, blæste ned igennem p-området, og ned på starten og så i gang med arbejdet 🙂 fik kørt mig op på en 4 plads!

Henover en bunke sten var det hurtigere at springe! Vi var vist en 12-15 stykker til start og med mit rettidige fremmøde til 2. heat, så vandt jeg. De bedste tyskere havde enten en dårlig dag eller også er de bare ikke så stærke teknisk.

De 8 bedste fra de 2 heats gik i en 20 minutters finale. Selvsikker fra 2. heats sejr troede jeg at jeg kunne gøre det igen, men måtte se mit slået af lokalmatadoren, ham der havde bygget banen og i øvrigt træner der… Marc Risse. Jeg tog starten (REKLUSE er svær at slå i starten – så er det sagt 🙂 ) og førte 2 omgange. Jeg blev overhalet idet Marc tog den risikable og svære stensektion op af en bakke, mens jeg tog den sikre Chickenline, som alle ellers også tog næsten hver omgang. Risikoen ved ikke at tage chickenlinen var alt for stor. En fejl og så kunne man sidde i saksen… Men han fortjente sin føring og jeg hang i hans baghjul indtil jeg mistede forhjulet i et sving og så var han ikke til at fange igen. Andenpladsen gav 100 Euro og en ret flot pokal. Bestemt noget vi burde indføre i DK…… 🙂

Da jeg ankom mødte jeg en fyr som havde lidt interesse i Reklusen og mine slæbetov… Jeg lod ham prøve cyklen og satte slæbetov på hans cykel. Tror han synes det var en god gestus, og han endte med at organisere et gæsteværelse til mig hos hans kæreste 20 min. væk fra løbet. Så der chrashede jeg og jeg sov som et pund ost. Virkelig træt i hele kadaveret. Næste morgen stod vi om halv 7, fik en stor morgenmad og kørte ud til løbet igen. Gjorde klar i pitten og kørte til start. Kan ikke huske om jeg tog starten eller jeg bare var med, men husker at jeg hang i baghjulet på 1eren i et par omgange… Føreren var igen Marc Risse og han lagde 5-10 sekunder ned til mig. Lige pludselig fik jeg et skilt fra GasGas Teamets holdkaptajn Marc Haftka med skriften “P1”. Platz 1? Hmm… Det viste sig at Marc var røget i en sten med foden og den anden hurtige tysker Marco Straubel havde lavet noget rod med sin forbremse.

Jeg ville se hvor langt jeg kunne nå på en tankfuld, så efter 1 time og 25 minutter på den 3 minutter lange “enduro” bane (det var ihvert fald 50  % motocross), gik jeg på reserve og kørte i pit. Gik helt kold da jeg skulle igang igen og tænkte… FUCK nu mister jeg det hele, men hang i og gennemførte. Kørte ligeglad over målstregen og direkte ned i deres pølse/pommes/cola/øl-hus og kravlede op i baren og bestilte 2 colaer som jeg tyllede så hurtigt at jeg fik ishovedepine. Tilbage på cyklen, kørte ned til bilen og så står der nogen og siger tillykke… Hvad? Jeg kørte åbenbart 39 omgange og det var 1 eller flere mere end alle andre. Nr. 2 blev den 11-dobbelte tyske trial mester, hvis navn jeg ikke husker. Super fin fyr som også laver Erzberg, Hells Gate og den slags.

Alt i alt… Et godt løb og nogle rigtig flinke arrangører. For dem der boede tæt på så var alt sikkert fryd og gammen. Men for mig der kørte 600 km hver vej, så skal det altså være Ekstremt næste gang – hvis de kalder det Ekstremt igen. Så gider jeg ikke jorde rundt på en crossbane. Det de forsøgte at lave var et Endurocross løb og det var en god tanke. Lidt begrebsdefinition ville være på sin plads.

Men ærlig talt… Jeg kan varmt anbefale det. Det var sjovt og ikke noget vi har her i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *