Weekend!

Mens jeg alligevel bare ligger her og visner, så kan jeg fortælle at jeg i tirsdags (da jeg bed i jorden) var oppe ved Jens Linde i Vejle og afhente en masse nyt værktøj, bl.a. en komplet værktøjsvogn.

Vi nåede desværre ikke at færdigsamle det hele, da firmaet lukkede og jeg jo skulle ud og træne… Har fået at vide at det hele står klar til mig, og jeg laver et show for dem i august/september.

Stemningsbillede fra Kolding sygehus.

Fik et horn at blæse i, for at gøre et eller andet godt for min lunge. Som sagt, så gjort. Har det bestemt bedre med vejrtrækningen nu.

Hospitalsmaden er ok… Men først idag havde jeg succes på tønden. Fantastisk følelse at dumpe et par kilo efter 5 dages strejke i tarmregionen 🙂

Nu er det så lørdag aften. Der er blå blink nede i gaden, og jeg tror skadestuen får noget at se til…! Har presset meget på for at få lægerne til at kigge på mine scanningsbilleder, som blev taget i går eftermiddags. Men det er weekend, de har travlt på skadestuen og patienter der ikke er ved at dø bliver nedprioriteret. Helt forståeligt 🙂 Jeg får først svar fra en kompetent læge på mandag, og så fik jeg samtidig lægen jeg talte med, til at love mig at lave et ekstra røntgen af mit kraveben. Synes sgu ikke det sidder helt fint og det knager og brager 🙂