2013 oversigt

2013 oversigt

Lille update herfra. De første 2 uger tilbage i DK er gået med først og fremmest at passe og pleje min nyerhvervede skulderskade. Vi har jo masser af eksempler på hvordan skulder (og knæ) skader kan få sportsfolk ned med nakken, så jeg har været forsigtig med at bruge min. Har jo verdens bedste og ældste mirakel mand 25 min fra Vejle, og han gav mig 3 behandlinger med lidt trykken, hiven og justeren og dikterede 2 Ibuprofen piller, 3 gange dagligt, for at dumle hævelsen (vand, indre blødninger og inflammation).

 

 

I fredags “skulle” jeg køre motorcykel, da jeg var booket til at lave noget spass på et nybygget diskotek i vestjylland. Må indrømme at alle de hårde opbremsninger gjorde nas i skulderen, men så hjalp det lidt at drikke en cola i baren efterfølgende med rare eventpiger.

 

Lørdag røg jeg til Hedensted med Enduro Johnny (legende!), Rasmus Burchardt og min rumbo Søren Madsen. Hvor satan blev folk af??? KONGE vejr at køre i. Lidt blæst men ellers solskin og syrligt godt bid i marken. Et par old school flyvhop og sten bunker. Havde en masse sjov med at indstille cyklen i affjedring, og fik den til at gå bedre end nogensinde før. Har afmonteret det spacy bremsesystem fra Tecno Offroad, og kører nu standard bremse og kobling igen. Dog stadig med Rekluse og med til Reklusen er nu den “adjustable slave cylinder”, så man kan stille koblingen på venstre side af motoren, så man ikke behøver at rykke skjoldet af hver gang. Høj klasse. Hvis du ikke allerede er begyndt at lægge til side, så gør det nu. Har sat cyklen til salg for 45.000 danske kroner og der er masser af dele med – kom frisk 🙂

 

Vejret vendte i søndags og det dejlige forårsvejr blev lige druknet af en omgang sne! Håber vejret snart vender igen. Det betød så også at DM afdelingen her på lørdag blev aflyst. Havde det stadig skulle afvikles, så havde jeg kun været med som hjælper. Tør ikke risikere for meget inden det rigtigt går løs for mig med de vigtige løb, som starter i Brasilien i April og slutter i USA i August.

 

 

Min medvirken i dette års RedBull Romaniacs (10 års jubilæum!) blir super spændende. Aftalen er lavet med arrangøren Martin Freinademetz og jeg flyver til Sibiu d. 28. april og hjem igen d. 11. Juli. Blir rigtig godt at være der længere tid denne gang og få mere indblik og flere opgaver.

 

Tiden går nu mest med show-salg arbejde, arbejde på Tortilla Flats i Vejle og en masse træning, hygge med vennerne og god mad. Kan af gode grunde ikke belaste overkroppen ret meget, så det er primært spinning, løb, mave/ryg træning og en masse helsejuice og proteinshakes. Nammenam 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *