Hil de dygtige fotografer :)

Hil de dygtige fotografer :)

Det her er fra i lørdags til træning i Brande. Stenhård bane og lidt for meget motorvej for min smag… Men Nanni Oxbøll Jensen fra Herning kiggede forbi med sit kamera og skød et par billeder.

Nanni var i øvrigt den eneste der sendte mig billeder fra dengang til Supercross i Herning, hvor jeg lavede 17 backflips på 2 minutter.

Om søndagen mødtes jeg med Rasmus Kjeldsen og Nicklas Bang (2 FMX’ere fra Randers) til noget sne træning i Hedensted. Til denne anledning havde Rasmus sørget for at Claus Hilmar (www.hilarm.dk) var klar med kameraet.

Nanni så snebillederne fra om søndagen, og synes vi skulle lave nogle flere. Så det gjorde vi i tirsdags.

Udemærket balanceleg at lave 8 taller i sne på et jævnt nedslidt sæt dæk.

Urealistisk angreb men det ser godt ud på billedet, ik?! 🙂

Glad for at kunne sidde på motorcyklen 15 min fra hvor jeg bor. Jeg træner så meget jeg kan for tiden men det er desværre ikke Endurocross, som er det næste jeg skal konkurrere i. Brasilien venter d. 18. april 2013.
PS: hvor kunne det være fedt hvis der var penge i den her sport, især når jeg ikke kan lade være med at bruge så meget tid på den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *