Fantastisk Oktober

Fantastisk Oktober

Så kom også denne lille offroad ferie til en ende. Denne oktober måned i Rumænien har været helt fantastisk. Har fået kørt noget af det smukkeste offroad nogensinde. De visne blader danner et rødligt tæppe i skovene og giver samtidig en sigtbarhed ud over det sædvanlige.

Dog ikke nok til at man ikke lige kan fare vild i ny og næ… hop ind på http://www.facebook.com/notes/red-bull-romaniacs/rescue-mission/654442457969615 hvis du vil have hele historien (på engelsk). Vi har hygget os mere end tidligere, da der på dette tidspunkt på året ikke er travlt, som i månederne op til løbet.

Har nydt en masse dejlig mad, gode pauser i løbet af dagene og så har vi selvfølgelig fundet nogle nye stier hist og pist. Håber at jeg næste år kan være Track Manager på dag 1 og så køre dag 2, 3 og 4 i Pro Klassen.

Det skal lige diskuteres lidt frem og tilbage og forhåbentligt får jeg en aftale med Martin og Klaus inden året er omme.

Forhåbentligt bliver det her afslutningen på Dag 1 næste år. Super fed lille grusgrav, hvor man kan få frisk luft hvis man vil!

En af de aller bedste øjeblikke på turen var da Klaus og jeg fandt et spor hvor der med garanti aldrig har været en motorcykel før. En masse frygtelig glatte snotsten, indgroede grene og ballade nok til at skræmme de fleste væk. At åbne sådan et spor og det faktum at det forbinder 2 andre spor, så det kan bruges i løbet, er helt fantastisk. Udsigten var værd at kæmpe for.

Med mulighed for at se “igennem” træerne pga de faldne blade, kunne vi se en lækker ridge med stor chance for at finde et lækkert spor. Det gjorde vi så og begejstring var der nok af…. Så langt så godt…

Vores nye fund af spor, endte oppe på bjergkanten med en stor upassérbar (er det et ord?!) sten og vi freestylede ned mod dalen. Noget frygteligt skrammel, med uhyrligt glatte lag af blade på sten og faldne træstammer. Vi endte i dalen efter en del banden, svovlen, asen og masen og håbede at den ville føre os relativt hurtigt ned. Desværre var synet det her, et 10 meter vandfald og efter kort tids kæmpen med at få hevet min udlejnings KTM op af en bakke lige ved siden af (avavav) så begyndte solen at gå ned…

Alt for hurtigt blev det mørkt og den dal vi troede vi havnede i, var en anden… Det blev mørkt og vi kunne begynde vores gåtur ned af vandfald, langs glatte sten, træstammer, i knædybt vand osv. Vi faldt begge flere gange, og hver især røg vi helt i en gang hver. En pandelampe til deling, og det var selvfølgelig Klaus’, så jeg gik det meste af tiden i mørket og snublede ekstra meget. Rimeligt ubehageligt at være fortabt og uden ide om hvornår vi igen kom på almindelig vej. Samtidig var det den dag jeg ikke fik madpakke med, så vi kørte hele dagen på en lille skod toastbrøds sandwich og nogle vingummibamser. Masser af frisk vand havde vi dog… Da vi på et tidspunkt efter 2.5 time i lort med lort på kom til et sted i åen, hvor vi hverken kunne gå til højre eller over åen og til venstre, så kravlede vi lidt søgende op af en bakke og så til vores store glæde at vi var lige under en stor skovvej! Jublen over at kunne tage almindelige skridt var stor og vi gik i højt humør endnu halvanden time før vi fik forbindelse og kunne ringe Alexandra (Klaus’ kæreste) op og få bestilt en afhentning og noget mad 🙂 

Tror ikke vi tyggede hver mundfuld 37 politisk korrekte gange… Vi kørte hver især et halvt kg kød ned på rekordtid 🙂 Det endte godt, men kunne have været noget rigtig krims krams, hvis en af havde faldet og kommet noget til i åen. Heldigvis er Klaus udstyret til enhver lejlighed, og havde både alu-tæppe og nødraket (som så desværre røg ud af lommen på et tidspunkt)

Næste dag i sollys var alting mere overskueligt. Hvis du har læst historien på engelsk i linket længere oppe, så kender du historien. Men vi kørte på 3 cykler ind i dalen, 5 mand, tungt bevæbnet med reb, save, karabiner, mad og drikke nok til dagevis. Vi vadede op igennem åen, fandt cyklerne, spejdede efter den bedste udvej, fandt nogle gamle stier, fjernede en masse fra jorden, kom støt og roligt frem og måtte rappelle cyklerne ned det sidste stykke. Spændende øvelse, hvor der var en ret alvorlig konsekvens ved fejl. Heldigvis lavede vi ingen 🙂

Efter en lille dag med ro på, drog vi sydvest på og lavede en af de bedste 2 dages ture i mit liv. Vi kørte noget helt igennem fantastisk offroad og ramte de smukkeste tinder, på det smukkeste tidspunkt på året. Fandt via en lokal guts beskrivelse en efter sigende top-pro sektion, som viste sig at være en 10 minutters lang zig-zag i ekspert/mild-pro niveau. Switch backs er noget af det fedeste Klaus og jeg kender, så vi kunne ikke få armene ned over at have fundet et nyt verdensklasse spor i den tungere ende af skalaen.

Tæt på byen Petrosani, hvor dag 2 sluttede i år. Jeg har været der en del gange efterhånden, men hvor skoven dog ændrer sig i efterårets farver.

I stedet for det sædvanlige low-budget Pensiunea vi plejer at blive indkvarteret på, så flottede Klaus sig og gav en tur på Hotel Rusu, ca 7 km udenfor Petrosani. Suveræn beliggenhed med smækker udsigt. Vi delte et værelse med 4 senge og havde en brand hyggelig aften, hvor den ene flaske merlot tog den anden. Det er svært at finde en god flaske drue i Rumænien, og som udgangspunkt kan man droppe at drikke noget nationalt produceret.

En yderst kælen gut, som hverken kan klage over udsigt eller livskvalitet. Der er rigtig mange hjemløse hunde i Rumænien, og når man er vant til i Danmark at se glade hunde og hunde med energi og glimt i øjet, så kan man tydeligt se at nogle af de her herreløse hunde mangler gnist og livskvalitet. Mon ik også hunde har følelser?

Dagen efter kørte vi (Klaus, Eric og jeg) lidt halvdvaske afsted på en ny og forholdsvis lettere dag med en masse kørsel på bjergtoppe.

Noget af det glatteste og mest pløkumulige å har jeg sjældent stået model til. Alle åerne er naturligvis ekstra aktive pga det regn og sne der trods alt er faldet her i efteråret, men til sommer næste år, vil den være knap så aktiv igen. Men en lang å som den her, hvor man bare skøjter fra sten til sten, er hverken fed for kører eller arrangør. Så den vil i givet fald blive skrottet. Kvalitet kommer først.

Det der rødvin kører man ikke super godt på, og når det så oven i købet er blevet tid til mad pause, solen skinner og man liiiiige har lagt sig, så kan man jo godt lukke øjnene et øjeblik. Fordi man kan og lidt fordi alle de gamle fortæller mig at jeg skal sove mens jeg er ung, man kan ikke når man bliver gammel 😉

Rumænien er slut for denne gang, og mit godt tilkørte tøj sættes nu til salg for højestbydende…. 🙂 Faktisk er det yderst behageligt med ekstra ventilation, så selvom det her var ment som en joke, og det bare skulle kasseres, så gemmer jeg det alligevel. Smadret tøj og støvler er trods alt bedre end ingen tøj og støvler, hvis man lige står og mangler det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *