|
kurser
Hej Allihopa :-)
Så er der atter mulighed for god og grundig basistræning i offroad-kørsel. Er du nyejer af en knopfræser eller har du kørt stilen i nogle år og vil gerne optimere lidt hist og lidt pist på din køreteknik, så læs videre....
Den 18. februar og 24. marts 2012 på adressen Skovløbervej 7, Prejlerup, 4571 Grevinge vil jeg fra kl. 10-16 afholde årets 2 første køretekniske kurser.
Jeg tager max 10 næser ind pr. hold og der er plads til alle. Kan du sige ja til 1 eller flere af disse spørgsmål, så er du kvalificeret til kurset:
Pris pr. person er kr. 600 og afregnes på dagen.
Husk madpakke og drikkevarer, jeg sørger for kaffe og kage.
Generel info om mine kurser:
Med adgang til forskellige idylliske, naturskønne, kuperede og varierede områder, tilbyder jeg køreteknisk træning i kuperet terræn. Med over 15 års erfaring med Motocross, Enduro, Trial, Offroad og Freestyle har jeg tilegnet mig en ecceptionel køreforståelse og viden om hvilke teknikker der virker hvor og hvornår. Jeg går højt op i at finde kernen i din kørestil, forstå dine teknikker, og derfra prøve at justere på din kørestil. Jeg redegør for hvorfor mine teknikker kan virke præstationsfremmende, og dernæst prøver vi praktisk talt at teste hvorvidt mine forslag virker for dig eller ej.
Min største udfordring er at sikre mig, at jeg har lært dig så meget som muligt, når kurset er tilendebragt. Derudover er det mit delmål at alle forlader kurset med minder om en sjov, oplevelsesrig, udviklende og udfordrende dag. Jeg holder meget af at søge kursisternes grænser for hvad de mener er muligt, for dernæst at flytte den. Ved at stole på mine råd og instrukser gør vi sammen noget svært til let, og den succesoplevelse vil altid blive relateret til mig. Derfor har jeg skabt mange gode relationer via mine kurser, fordi det i syvende og sidst også kommer til at handle om personlig udvikling.
Hvilke områder kan du lære noget om på et kørekursus i kuperet terræn?
Ved at instruere i ovenstående områder, vil jeg koble det til:
Summa sumarum: Der er rigtig meget at lære!
Hvorfor skal man melde sig til et af mine kurser? Hvis du, ligesom jeg, elsker at køre motorcykel og evt. deltage i konkurrencer, og måske har et ønske om bedre resultater, lettere gennemkørsel af teknisk svære sektioner vha. forbedret teknik, undgå kramper og udkørsel, så meld dig på et af mine kurser. Meld dig også på et af mine kurser, hvis du bare ønsker at have det sjovere på din motorcykel og undgå at lave for mange fejl.
Motivationen og målsætningen er ligeså forskellig som der er forskellige mennesker og når alt kommer til alt så begyndte vi jo at køre motorcykel fordi det var sjovt. Det skal det gerne blive ved med, og med mere kontrol over motorcyklen, vil jeg vove den påstand at morskaben ikke bliver mindre.
Hvordan kan programmet for et kørekursus i kuperet terræn se ud?
9.00-9.30: Velkomst - omklædning, betaling
Mine gode råd på dagen:
Hvad skal jeg gøre hjemmefra? 1. Sørg for at din Enduro/Offroad/Rally/Crosser ikke larmer for meget. God lyddæmpning er nødvendig for at sikre nabofreden. 2. Prøv med den laveste gearing du har - ”Less is more…” 3. …og naturligvis højt humør og god energi!
Skal jeg være nybegynder, øvet eller meget øvet for at kunne deltage i kurserne? Jeg tilrettelægger kurserne efter grupperinger, men jeg er samtidig i stand til at afholde kurser med forskellige niveau hos deltagerne. Hvis du lige er startet med at køre motorcykel, vil det være suverænt for dig at få gode teknikker lært fra starten. Hvis du derimod er øvet og prøver at realisere dine målsætninger om bedre resulatater i konkurrencesammenhæng, så har jeg en viden og erfaring der med garanti også kan hjælpe dig.
Hvad koster det at være med på et kørekursus i kuperet terræn? Kr. 500,00 pr. deltager ved kørekursus i Vejle Kr. 600,00 pr. deltager ved kørekursus i Odsherred
Ring på 60146475 eller email på info@peterweiss.dk ved tilmelding eller spørgsmål. |