God rejse over Atlanten for at nå destinationen… Oakland!
Godkendt udsigt fra sæde 63A.
Heidi hentede mig på Rockridge Station, som er så tæt på deres hus, som jeg kunne komme med San Francisco lufthavnstoget. De har købt den her Honda siden sidst. Som de selv siger, “de manglede en undskyldning for at købe en bil mere.” Oprindeligt ville de bare have lejet en anden bil i de 3 måneder jeg skulle være her, så jeg kunne tage Toyotaen. Men Toyotaen er alt for dyr i brændstof, så det passede dem faktisk fint at få en mindre vogn :-)
En times tid efter ankomst, skulle Michael til netværksmøde og holde lidt foredrag. Jeg tog med og Heidi gav mig navneskiltet “Peter Weiss, Racer Extraordinaire”. Det var bare for sjov jeg tog med, og for at se hvad Michael laver. Han er tydeligvis en meget respekteret mand, som folk ser op til og beundrer. Hen imod slutningen af Michaels indlæg, blev det rigtig svært for mig at holde øjnene åbne. Fik slet ikke sovet i flyet.
Det nyeste skud på familienstammen “Dungey”! Verdens sødeste hundehvalp.
Det er stadig mørkt udenfor og klokken er også kl. 630. Jeg gik i seng ved 21 tiden, så jeg fik vel ca. 9 sammenhængende timer. Nu kan jeg lidt igen, og fiser som det første ud i Flødeskumshytten i Placerville. Navnet kommer fra Esben og Camilla og de har selv en god historie for hvorfor det hedder som det gør! Jeg tager i hytten, og graver Gasseren frem, laver hvad der laves skal, får kørt alt mit nye udstyr ind/til, og fredag morgen kl. 15. skal jeg mødes med Michael i Oakland for at få lavet den røde miljø klistermærke-godkendelse, som er påkrævet til løbet søndag.