Balkan Express

Hey Guys

It’s been awhile again again since my last update in here, but after such a fun trip with a bunch of friends, I couldn’t keep my fingers off my laptop. So here we go! Massive thanks to Martin Freinademetz from RedBull Romaniacs for lending us the old Fiat. It did the job :)

The Latin American Adventure Continues

After coming to Colombia for the first time in 2012, I’ve been coming back to this continent over and over again. Now visited Ecuador, Peru, Brazil and most recently Mexico, I keep finding myself doing fun stuff over here and not really intending to stop it.

A few hours west of Mexico City I’m running with my friend Jesus Zavala a Hard Enduro race and with another friend called Francisco Sapien we are doing riding clinics and potentially more things together.

Follow everything I do on the social medias and don’t hesitate to contact me for any questions regarding races, riding schools or just to say hi :)

https://www.facebook.com/peter.weiss.777701 – my personal profile.

https://www.facebook.com/peterweisscorp/ – my professional profile.

https://www.facebook.com/AvandaRocksHardEnduro/?fref=ts -Avandarocks Hard Enduro

https://www.facebook.com/ppridingschool/?fref=ts – riding clinics.

Physical vs Digital

 

Is anybody even looking here anymore? :)

I stopped using this platform a long time ago since Facebook and Instagram simply allows me to communicate faster and a whole lot easier. Not saying I will not ever use this “old-school” blog again, but for now, it takes too much of my time and i’d like to spend more of my time in the physical world rather than in the digital.

 

In short, all is well and I’m travelling the world and having a great time of it, doing shows, courses and events.

 

Feel free to contact me regarding riding schools, trial shows, event organising or just to say hi :)

 

whatsapp: 0045 60146475

email: peter_weiss85@hotmail.com

facebook: peter weiss

12045652_10153050622437015_6331716116332288672_o

 

Best regards,

Your busy nomade

– PW

USA/Columbia

Hejsa…

 

Efter en vinter, eller forlænget efterår om du vil, er jeg nu klar til nye eventyr. Min GasGas blev langt om længe solgt (alt for billigt) og mit kraveben blev en skinne fattigere for 6-7 uger siden.

 

Er afsted i 2 måneder og skal køre King Of Motos i Californien her d. 1.-2. februar. Et løb jeg også kørte sidste år, super fedt terræn og lækkert vejr. Denne gang skal jeg bo hos et nyt bekendtskab ved navn Remus og Charlotte Haupt. Blev sat i forbindelse med Remus for et par år siden, da jeg manglede en motorcykel til X-Games i 2012. Inden jeg nåede at benytte Remus’ tilbud, fik jeg muligheden hos Michael og McPfluger Racing, og siden da har jeg så ikke talt med Remus. Før for et par måneder siden, hvor Remus ringede og ville høre om Romaniacs og i samme omgang snakke lidt King Of Motos. Vi aftalte at jeg kunne bo hos ham og hans danske familie i San Diego så længe jeg lystede og han havde også en ekstra KTM 300 i garagen til mig. Super flot tilbud, så jeg bookede min billet og nu er jeg så i lufthavnen. Jeg ankommer i USA i god tid for at akklimatisere, vænne mig lidt til hans cykel og hygge mig inden løbet 1.-2. februar. Forventer ikke alverden af løbet, håber jeg gennemfører og er mere eller mindre ligeglad med resultatet. Danmark er på sportssiden så dybt uinspirerende for mig, at den eneste træning jeg laver er mountainbike og styrketræning. Så jeg forventer nogle ordentligt store vabler, alt for tidlig krampe og generel svaghed igennem de 2 dage løbet varer.

 

Den 4. februar flyver jeg til Cali i Columbia, hvor en af mine ældste og bedste venner har bosat sig. Patrick er sønnen af Tortilla Flats ejererne i Vejle, hvor jeg har arbejdet on/off de sidste 5 år. Er hos Patrick i 5 uger, og valgte så lang tid for at hjælpe ham og en anden dansker igang med Enduro ture. Den anden dansker, Mikkel, driver til daglig www.motolombia.com og Patrick fik tilbudt partnerskab, og i fællesskab ville de udvide motolombias guidede ture med enduro ture. Til det formål skulle jeg over og hjælpe med ruteplanlægning (a la det vi laver i Rumænien) men få dage efter jeg bookede min billet fra L.A. til Cali, måtte Patrick meddele mig at Mikkel af personlige årsager havde trukket sit ellers spændende tilbud om partnerskab. Så hvad gør vi så? Det har vi ingen plan om, men sjov skal vi nok få. Tager det som det kommer og så sker der som regel noget fantastisk :)

 

Fang mig på mail mens jeg er væk, regner ikke med at bruge min telefon så længe. Hjemme igen 11. marts. 

Mudder kursus

På trods af galt ondt i lænden torsdag aften og sengeliggende hele fredag, valgte jeg at trodse sund fornuft og tog til Sjælland for at gennemføre det aftalte kursus med Jes Buus og Co. Det startede godt ud med hyggelig snak, kaffe og udluftning af dækkene på de tunge GS’ere. Kurset blev efter de indledende teoretiske instruktioner sat igang ved 11 tiden og kl 12 måtte jeg sande at over halvdelen af holdet havde givet op. Der var simpelthen for mudret til at man kunne koncentrere sig om ret meget andet end blot at holde balancen. Så vi blev i fællesskab enige om at kalde det en dag, finde en dato i foråret og så forsøge os med en anden lokation. Alle var tilfredse med beslutningen, og vi tog sammen en tur til Holbæk og rundede af med lidt mad og drikke. Super hyggelige fyre som jeg forhåbentligt får mere at gøre med i fremtiden! Der er så mange drømme gemt i de motorcykler, som de alle har investeret i! Dejligt at se Dorte og Johnny igen og jeg håber at næste gang bliver et længere ophold på den ellers så fine eng :-)

Fantastisk Oktober

Så kom også denne lille offroad ferie til en ende. Denne oktober måned i Rumænien har været helt fantastisk. Har fået kørt noget af det smukkeste offroad nogensinde. De visne blader danner et rødligt tæppe i skovene og giver samtidig en sigtbarhed ud over det sædvanlige. Dog ikke nok til at man ikke lige kan fare vild i ny og næ… hop ind på http://www.facebook.com/notes/red-bull-romaniacs/rescue-mission/654442457969615 hvis du vil have hele historien (på engelsk). Vi har hygget os mere end tidligere, da der på dette tidspunkt på året ikke er travlt, som i månederne op til løbet. Har nydt en masse dejlig mad, gode pauser i løbet af dagene og så har vi selvfølgelig fundet nogle nye stier hist og pist. Håber at jeg næste år kan være Track Manager på dag 1 og så køre dag 2, 3 og 4 i Pro Klassen. Det skal lige diskuteres lidt frem og tilbage og forhåbentligt får jeg en aftale med Martin og Klaus inden året er omme.

 

 

 

 

 

 

 

Forhåbentligt bliver det her afslutningen på Dag 1 næste år. Super fed lille grusgrav, hvor man kan få frisk luft hvis man vil!

 

 

En af de aller bedste øjeblikke på turen var da Klaus og jeg fandt et spor hvor der med garanti aldrig har været en motorcykel før. En masse frygtelig glatte snotsten, indgroede grene og ballade nok til at skræmme de fleste væk. At åbne sådan et spor og det faktum at det forbinder 2 andre spor, så det kan bruges i løbet, er helt fantastisk. Udsigten var værd at kæmpe for.

 

 

Med mulighed for at se “igennem” træerne pga de faldne blade, kunne vi se en lækker ridge med stor chance for at finde et lækkert spor. Det gjorde vi så og begejstring var der nok af…. Så langt så godt…

 

 

Vores nye fund af spor, endte oppe på bjergkanten med en stor upassérbar (er det et ord?!) sten og vi freestylede ned mod dalen. Noget frygteligt skrammel, med uhyrligt glatte lag af blade på sten og faldne træstammer. Vi endte i dalen efter en del banden, svovlen, asen og masen og håbede at den ville føre os relativt hurtigt ned. Desværre var synet det her, et 10 meter vandfald og efter kort tids kæmpen med at få hevet min udlejnings KTM op af en bakke lige ved siden af (avavav) så begyndte solen at gå ned…

 

 

Alt for hurtigt blev det mørkt og den dal vi troede vi havnede i, var en anden… Det blev mørkt og vi kunne begynde vores gåtur ned af vandfald, langs glatte sten, træstammer, i knædybt vand osv. Vi faldt begge flere gange, og hver især røg vi helt i en gang hver. En pandelampe til deling, og det var selvfølgelig Klaus’, så jeg gik det meste af tiden i mørket og snublede ekstra meget. Rimeligt ubehageligt at være fortabt og uden ide om hvornår vi igen kom på almindelig vej. Samtidig var det den dag jeg ikke fik madpakke med, så vi kørte hele dagen på en lille skod toastbrøds sandwich og nogle vingummibamser. Masser af frisk vand havde vi dog… Da vi på et tidspunkt efter 2.5 time i lort med lort på kom til et sted i åen, hvor vi hverken kunne gå til højre eller over åen og til venstre, så kravlede vi lidt søgende op af en bakke og så til vores store glæde at vi var lige under en stor skovvej! Jublen over at kunne tage almindelige skridt var stor og vi gik i højt humør endnu halvanden time før vi fik forbindelse og kunne ringe Alexandra (Klaus’ kæreste) op og få bestilt en afhentning og noget mad :) 

 

 

Tror ikke vi tyggede hver mundfuld 37 politisk korrekte gange… Vi kørte hver især et halvt kg kød ned på rekordtid :) Det endte godt, men kunne have været noget rigtig krims krams, hvis en af havde faldet og kommet noget til i åen. Heldigvis er Klaus udstyret til enhver lejlighed, og havde både alu-tæppe og nødraket (som så desværre røg ud af lommen på et tidspunkt)

 

 

Næste dag i sollys var alting mere overskueligt. Hvis du har læst historien på engelsk i linket længere oppe, så kender du historien. Men vi kørte på 3 cykler ind i dalen, 5 mand, tungt bevæbnet med reb, save, karabiner, mad og drikke nok til dagevis. Vi vadede op igennem åen, fandt cyklerne, spejdede efter den bedste udvej, fandt nogle gamle stier, fjernede en masse fra jorden, kom støt og roligt frem og måtte rappelle cyklerne ned det sidste stykke. Spændende øvelse, hvor der var en ret alvorlig konsekvens ved fejl. Heldigvis lavede vi ingen :)

 

 

Efter en lille dag med ro på, drog vi sydvest på og lavede en af de bedste 2 dages ture i mit liv. Vi kørte noget helt igennem fantastisk offroad og ramte de smukkeste tinder, på det smukkeste tidspunkt på året. Fandt via en lokal guts beskrivelse en efter sigende top-pro sektion, som viste sig at være en 10 minutters lang zig-zag i ekspert/mild-pro niveau. Switch backs er noget af det fedeste Klaus og jeg kender, så vi kunne ikke få armene ned over at have fundet et nyt verdensklasse spor i den tungere ende af skalaen.

 

 

Tæt på byen Petrosani, hvor dag 2 sluttede i år. Jeg har været der en del gange efterhånden, men hvor skoven dog ændrer sig i efterårets farver.

 

 

I stedet for det sædvanlige low-budget Pensiunea vi plejer at blive indkvarteret på, så flottede Klaus sig og gav en tur på Hotel Rusu, ca 7 km udenfor Petrosani. Suveræn beliggenhed med smækker udsigt. Vi delte et værelse med 4 senge og havde en brand hyggelig aften, hvor den ene flaske merlot tog den anden. Det er svært at finde en god flaske drue i Rumænien, og som udgangspunkt kan man droppe at drikke noget nationalt produceret.

 

 

En yderst kælen gut, som hverken kan klage over udsigt eller livskvalitet. Der er rigtig mange hjemløse hunde i Rumænien, og når man er vant til i Danmark at se glade hunde og hunde med energi og glimt i øjet, så kan man tydeligt se at nogle af de her herreløse hunde mangler gnist og livskvalitet. Mon ik også hunde har følelser?

 

 

Dagen efter kørte vi (Klaus, Eric og jeg) lidt halvdvaske afsted på en ny og forholdsvis lettere dag med en masse kørsel på bjergtoppe.

 

 

Noget af det glatteste og mest pløkumulige å har jeg sjældent stået model til. Alle åerne er naturligvis ekstra aktive pga det regn og sne der trods alt er faldet her i efteråret, men til sommer næste år, vil den være knap så aktiv igen. Men en lang å som den her, hvor man bare skøjter fra sten til sten, er hverken fed for kører eller arrangør. Så den vil i givet fald blive skrottet. Kvalitet kommer først.

 

 

Det der rødvin kører man ikke super godt på, og når det så oven i købet er blevet tid til mad pause, solen skinner og man liiiiige har lagt sig, så kan man jo godt lukke øjnene et øjeblik. Fordi man kan og lidt fordi alle de gamle fortæller mig at jeg skal sove mens jeg er ung, man kan ikke når man bliver gammel ;)

 

 

Rumænien er slut for denne gang, og mit godt tilkørte tøj sættes nu til salg for højestbydende…. :-) Faktisk er det yderst behageligt med ekstra ventilation, så selvom det her var ment som en joke, og det bare skulle kasseres, så gemmer jeg det alligevel. Smadret tøj og støvler er trods alt bedre end ingen tøj og støvler, hvis man lige står og mangler det :-)

Efterår i Rumænien

Skovene er helt hysterisk smukke for tiden. Det er første gang siden min første tur til Rumænien i efteråret 2007 at jeg er her på den her tid af året. Ubeskriveligt smukt at køre rundt i de røde/orange blade, sigtbarheden er fantastisk pga de nu nøgne træer og samtidig skal man være ekstra forsigtig, for alle bladene dækker over faldne træstammer og glatte sten.

 

 

Der er som altid gang i geder og får i det her land. Smukt syn :)

 

 

Eric er all-round kind of guy i næste års udgave af Romaniacs, og her er vi igang med at finde hobby/rookie (nu kaldt bronze/iron) spor. Scouting er det bedste ved det her job, men egentlig er der ikke meget reel scouting tilbage, da Klaus mere eller mindre kender alt hvad der er værd at kende…

 

 

Lemmings!!! Jeg tog billedet, pakkede kameraet væk og satte igang, for så selv at lægge mig samme sted. Satans til glatte gemte træstammer, man ser dem først når man ligger ved siden af dem :)

 

 

Stejle bakker, her er det fint at kunne sin offcamber teknik. Smukt sted at gøre et kort ophold!!!

 

 

Bjergbestigning når det er allerfinest. 

 

 

Står på kanten af en bjergside, hvor der ved siden af os er ca 40 meter lodret ned. Et af de smukkeste udkigspunkter jeg har set i Rumænien.

 

 

På besøg hos en jæger, som sidste år fik en GPS stoppet i lommen, så Klaus kunne se hvor han går og dermed genbruge hans spor til løbet… Jægeren er 61 år gammel, er tidligere professor og arbejdede som maskin ingeniør i Sibiu indtil han for få år siden flyttede permanent ud i dette hus ude i bjergene. De er 100 % selvforsynende og manden er stort set i huset året rundt. Der kommer jægere fra forskellige lande og lejer et værelse hos ham og den måde får han finansieret dagen og vejen. Ik at forglemme de 250 euro som hans kone får i pension. Gæstfriheden er stor og vi blev budt på den ene stærke flaske hjemmebrændt efter den anden, lækker kød, ost, svampe, brød og fedt.