Skip to content Skip to footer

4 forrygende dage!!

Fart over feltet, det er det der skal til. Har haft 4 rigtig gode dage, der har budt på blandede udfordringer…

Lørdag aften kørte jeg disko shows i holstebros natteliv. Buddy Holly og Kaj K fik min alternative underholdning serveret i forbindelse med Buddy Hollys nyrenoverede lokaler. Suverænt show, som for første gang udviklede sig lidt mere end sædvanligt… Ideen var at storme ind på dansegulvet på motorcyklen og dele Sort Svin rør ud til folk. De var placeret i mine skjortebrystlommer, og derfor blev jeg nødt til at tage jakken af. Den bevægelse at tage jakken af fik nogle tøser til at tro at jeg ville smide mere, og da det ikke skete, så tog de selv affære…. Billederne vidner om manglende sol og mavebøjninger, samt hvor meget bruncreme drenge og piger i det danske natteliv bruger :)

Den helt store udfordring med dette show var at lyset lavede numre med os, og de kunne kun fyre Blitz kanonen af. Det gjorde det rigtig svært at styre cyklen på baghjulet, samtidig med at musikken var en kende for høj til at jeg kunne høre motorgangen. Men det lykkedes!!!

Det sjoveste var bagefter (fortalt af en af mine venner) at et par gutter stod ude i køen og den ene sagde til den anden:

“det kan godt være at jeg er lidt fuld, og har fået lidt for meget at drikke i aften……men…..

KOM DER IKKE LIGE EN MOTORCYKEL UD AF BUDDY HOLLY!?!?”

Sent tilbage i min hytte i Vejle kl. 4 lørdag nat, op og mødes med Mikkel Schjøtz fra Team Action (tidligere kaldt Race Consult) (og formand for sin egen klub De Helvedes Karle – tjek det ud!!) kl. 8 for at drage til Houens Odde ved Kolding, hvor vi i løbet af søndagen og mandagen skulle afvikle Teambuilding kursus for 3 diskotekers personale i Kolding. Crazy Daisy, Tordenskjold og Shakers, total ca. 60 friske drenge og piger ca. i alderen 18-25. Mikkel og jeg hang bjælker op i træerne så det dannede stiger, balancebomme og der blev lavet watercast, pileknæk på struben, nedkølet flydende stearin i munden, slugt ild og løst tricky mindfucking games. Alt sammen til det formål at udfordre grupperne, give dem muligheden for at styrke fællesskabet, lære hinanden bedre at kende, søge egne og andres grænser og udvikle sig individuelt og i fællesskab. Der blev knoklet på til midnat og så igang igen om mandagen til mørket atter var gået ned. Det er uhyggeligt så meget udstyr der skal til for at lave den slags udendørs aktiviteter.

Tilbage og knalde lidt brikker inden vækkeuret ringede halv 6 og turen gik til Odsherred, Nordsjælland hvor jeg atter havde instruktørkasketten på. Jeg havde på initiativ fra Dorte – ejeren af gården og jorden som vi benytter til kurserne på Sjælland – søsat et nybegynder-let øvet kursus og det trak 7 mand til. Der kunne have været 10 men 7 var også fint. Jeg havde en fantastisk god dag med holdet, som bestod af lidt af hvert køn. Super god energi på holdet, god humor hos deltagerne og genialt vejr. Alle gik hårdt til den og prøvede alt af som jeg lokkede dem ud i. En fornøjelse at være instruktør når der er positiv stemning hele vejen rundt.

4 intense dage hvor jeg har udfordret mig selv og kørt hårdt på – helt perfekt!!!

Translate »

What about my newsletter?

My newsletter goes out on the 1st of every month and basically sums up the past, the present and the future.