Skip to content Skip to footer

Disco Trial og Carls Nisse Trial

En weekend fyldt med fantastiske oplevelser er ved at være forbi.
Fredag aften lavede jeg lidt usædvanlig underholdning på Diskotek Foam i Vejle. Min motorcykel stod i display oppe i VIP Loungen, så de feststemte unge mennesker kunne se den fra dansegulvet. Det gav vilde jubelskrig, piften og klappen under opvisningen. Især da jeg kørte på forhjulet ned af trapperne, op af dem igen og lavede små cirkler på baghjulet på dansegulvet.


Bestyreren, personalet og alle der så mig køre, synes det var alt for fedt. Jeg håber stærkt på flere shows af den karakter.
Lørdagen bød på et utradionelt men samtidigt meget traditionelt motorløb i Galten (mellem Århus og Silkeborg) hos den tidligere Kawasaki importør Carl Andersen. Løbet er blevet afviklet siden 1971, og selv min far har kørt med i sine unge dage. Det går ud på at køre 2 omgange 2 gange på en rute der går gennem skov, eng, vandhuller og masser af mudder. Undervejs er der indlagt trial sektioner, hvor man bliver bedømt efter Trial reglerne. Det gælder så om at køre hurtigst rundt, samt undgå at røre jorden i Trial sektionerne.

Jeg startede først af de 53 deltagere, og gav min Trial motorcykel gas. Som den første mand på et nyt spor er der ingen andre køreres hjulspor at navigere efter, og da opmærkningen var rigtig dårlig flere steder, kørte jeg forkert 2 gange under første omgang. Det gav max strafpoint i en af Trial sektionerne (20 strafpoint) og ekstra tid i forsinkelser. Så min første tid blev givetvis rigtig dårlig.
Mit andet forsøg var derimod langt bedre, nu vidste jeg hvor banen var og jeg fløj igennem det hele. Min tid var 10 min lige ud, og med kun en berøring i en af trialsektionerne.
Kort derefter prøvede jeg at sætte en tid på min Gas Gas 250 2takter og det gik og så ganske glimrende indtil jeg i det våde føre gled af sporet på den anden side af en å, og blev viklet ind i noget hegn.
Selvom første gennemkørsel glippede, så blev det alligevel til en 2. plads på min Trial. Vinderen var i øvrigt også på Trial motorcykel.
Jeg havde af alle hurtigste tid, så jeg fik både pokal og rødvin for indsatsen.
Aldrig har jeg fået så beskidte motorcykler med hjem efter så lidt kørsel!

Translate »

What about my newsletter?

My newsletter goes out on the 1st of every month and basically sums up the past, the present and the future.