Så blev min VM-mødom endelig taget. Og så gjorde det ikke engang særlig ondt. Nej, det var faktisk dejligt og lærerigt. Jeg skal denondefløjtme love for at jeg har meget at lære. Den korte historie, er at jeg ikke kvalificerede mig til finalen og jeg var langt fra førertruppen. Det havde jeg nu heller ikke forventet – faktisk meget langt fra. Kørerne til dette løb var det stærkeste i hele serien, og der var flere af de helt store navne, som ikke kvalificerede sig. Ud af de 36 tilmeldte, blev der skilt 24 fra. Så det er jeg slet ikke ærgerlig over. Der er meget at fortælle om den oplevelse, men jeg er i fuld sving med det næste kapitel som hedder Hells Gate i Toscana d. 6 februar, og dagene er fyldte med træning, organisering osv., så den helt lange historie om min VM debut, tager vi lige en anden dag…