“Red Bull Romaniacs” – et af verdens hårdeste Hard Enduro Rally løb. Et løb der kræver evner i at navigere efter GPS samt høje køretekniske færdigheder; i hvert fald hvis man vil køre PRO klassen. Der er følgende klasser: Trial (ny!), hobby, expert og pro samt muligheder for at køre single eller i par.
Siden jeg rejste til Rumænien første gang i 2007, har dette løb stået på min ønskeseddel, men deltagergebyret på 1470 Euro og GPS-delen har indtil videre afholdt mig. Så hvad gjorde jeg i år? Jeg tog kontakt til arrangøren, og tilbød et show. Ligesom så ofte før. “Hej jeg hedder Peter, skal vi bytte bytte købmand?!” Arrangøren, Martin Freinandemetz – tidligere crazy dygtig snowboarder, var frisk på ideen (især fordi jeg kunne vise backflippet), men fik alligevel drejet den over på, at han hellere kunne tænke sig at bruge mig som GoPro Camera Guy. Dvs. filme kørerne under løbet. Og til dette formål skulle jeg medbringe min Trial. Alle mine udgifter ville blive dækket, jeg ville få et sted at bo, benzin og noget at spise. Hvorfor ikke, jeg elsker jo at filme og lave videoer, så det kunne være hammer spændende at se hvordan de gør – måske få en fod ind, måske lære noget nyt…? Jeg takkede pænt ja tak til en kæmpe oplevelse bag facaden på et stort internationalt motorløb med deltagere fra ca. 20 lande.
Dertil kom så ideen om at tage derned et par uger tidligere og hjælpe Track Manageren, min Wingman Klaus Sørensen (Thisted), med at lave noget praktisk arbejde på sporet inden løbet. Jeg havde alligevel ingen shows, arbejde, løb eller andre planer, og så er Rumænien bare sjovere end 7100 Vejle. Denne ide kunne også realiseres, hvis jeg kunne få logistikken til at gå op. Klaus kunne have en Enduro cykel klar til mig til de første 2 uger, men under selve løbet skulle jeg køre Trial, for at kunne komme hurtigere frem end Proerne i de slemme sektioner – og samtidig filme dem. Så jeg fik arrangørens sekretær til at sende mig en liste over de skandinaviske deltagere, og dernæst emailede jeg alle og håbede de havde plads til min trial i deres bil – og evt. også mig, så kunne vi deles om den lange tur på ca. 24 timer bag et rat til den by i de Transsylvanske Karpater bjerge i Rumænien ved navn Sibiu. Det viste sig at nogle nordmænd, som de eneste!, ville tage min Trial med på slæb, men de havde ikke plads til mig. Så jeg måtte sørge for at finde et sted til min Trial, hvor de let kunne samle den op, idet de valgte at lægge rejsen via Helsingborg-Helsingør og Rødby-Puttgarten. Lidt benarbejde på Facebook, og vupti – så havde min Trial MC, via nogle offroadvenner, en adresse i Helsingør, hvor nordmændene så samler den op d. 12. juli. Længe leve netværkets muligheder og stor tak til Jerker og Jannik for hjælpen…!!
Pt. sidder jeg i Wien Lufthavn og venter på mit fly til Sibiu. Jeg flyver hjem d. 25. og nordmændene kører hjem d. 21. – dagen efter løbet.
Endnu engang gik alt op i en højere enhed. Hvor der er en vilje, er som regel en vej.