Sikke en verdensmand jeg er :) Jeg steg ud af flyet i London, gik ned til Virgin Airlines og en mand på min fars alder tjekker min billet, og siger at jeg har en dag for meget på min rejse. Was?!
Jeg ville flyve ud d. 9. oktober og hjem igen 8. januar. Et sted i min beregning havde jeg misset en dag, og den totale tid i USA var på billetten altså 91 dage – 1 mere end det tilladte! Damen ved skranken fik rigtig travlt og mente at den bedste løsning, var at lave et visa-run til en af grænserne, hvilket var helt fint med mig. Jeg vil jo også gerne se noget andet, når jeg nu er på den side af Atlanten. Så hun bookede en 100 % refundérbar billet som “kostede” mig ca. 10.000 kr. Fint nok, jeg får vel pengene igen, og så tager jeg bare en af motorcyklerne i hytten og kører en tur til Mexico og besøger min kammerats nye restaurant i Ensenada, Mexico. Men så kom ham der på min fars alder og sagde at den gik ikke. De Caribiske øer, Mexico og Canada er ikke godkendte som steder, man kan lave visa-runs, og dermed få 90 ekstra dage i landet. Så de ca. 10.000 kr. blev ført tilbage på kortet og så begyndte hun at lede efter en billet hjem en dag tidligere, men det eneste hun kunne finde var d. 31. December…. Ahh…. Ellers tak. Så hellere tage en dag i London nu her og vende hjem d. 8. januar som planlagt. Og sådan blev det så – jeg ombookede min billet og måtte smide 1.100 kr. i lærepenge kassen. Røv med røv på, men det koster at være dum.
M&Ms butikken!!!
En masse dyre butikker og dyre mennesker i London. Det sjoveste må være da jeg på en Starbucks nød en kaffe og lidt wi-fi, og jeg sad ved siden af 2 danske blondiner: “Altså, det med at man ikke kan få arbejde herovre i London passer altså ikke…. Tsk… Psst… Altså, første dag jeg var her, fik jeg 3 opkald… Tsk… Pssst… Det må være fordi de er grimme og sådan noget…!” Hahaha…
Jeg har før hævdet at “held følger den der tør opsøge det” og “held er når forberedelse møder muligheder”. Uheld er derfor tit pga. dårlig planlægning og stupiditet. Så for anden gang på min indtil-videre-meget-langtrukne-rejse-til-USA, så har jeg været uheldig/dum. Jeg køber et Whopper Meal på Burger King og mangler liiiige lidt ketchup til de sidste fritter og min burger, som jeg lige fik 3 gode mundfulde af. Under et minut senere står der en masse mennesker og griner ad de skodmåger som hopper rundt i min frokost :) Jeg lod de flyvende rotter æde færdig, fik tørret grinet af mit ansigt og forlod etablissementet men troen på at den burger alligevel ikke var god for mig!
Efter en lang dag i Londons gader hvor jeg fik læst bogen “Frømandskorpset” til ende, så et supersjovt show på gaden, fik vandret ChinaTown tynd, spist et sundt og nærende måltid på en af de helt hyggelige lokale pubs, så var det tid til at fedte tilbage i den kolde lufthavn. Smed en film på og så faldt jeg i søvn. Den er sikker hver gang. Jeg er om noget nok mere kendt for at falde i søvn indenfor den første halve time af film, end jeg er kendt for noget der har med motorcykler at gøre.
Dagen startede med tre kvarters dækning af dette års Romaniacs, en dejlig kop kaffe og suveræn chokoladeholdig croissant. Så kan de 10 timer til San Fran bare komme an!