Klik på nedenstående link, for at komme ind på MC Trial Danmark Facebook-siden:
http://www.facebook.com/home.php?sk=group_195183243825316&ap=1
Jeg oprettede d.d. gruppen “MC Trial Danmark” på Facebook pga. ønsket om at styrke vores fællesskab. Styrkelse af fællesskabet opnås efter min opfattelse ved at vidensdele, informere og netværke noget mere. Det kan være i kraft af at spørge/svare på tekniske/fysiske eller logistiske udfordringer eller opfordre til træning på en given adresse en given dag. Generelt ønsker jeg mere åben kommunikation, så man ikke nødvendigvis behøver at være en insider for at opnå viden. Som alle I andre Trial-afhængige stiknarkomaner derude, så får jeg det, ligesom jer, også kun bedre og bedre for hvert fix jeg får. Og det føles endnu bedre, når vi gør det sammen. Så lad os mødes noget oftere og gøre det vi så godt kan lide, sammen. Om ikke andet så for den sociale og sikkerhedsmæssige skyld. Jeg har eksempelvis 2 store skove jeg kan boltre mig i, men uden selskab, så bliver det hurtigt en sløj indsats. Jeg håber I vil være med til at dele dette budskab til resten af udøverne i Danmark og skabe et netværk med alle mulige aktive/passive MC Trial udøvere. Min erfaring med Facebook er, at rigtig mange bruger det (faktisk hver 7. på verdensplan!), så hvorfor ikke udnytte muligheden – det er jo gratis, nemt og hurtigt! Giv den gas alle sammen og husk…. “Høje mål, høje indsatser….” og klassikeren “Øvelse gør mester….”
Vi ses i skoven!!
Venligst,
Peter Weiss