Så blev 2. afd. af DM i Enduro afholdt. Søgård Terræncross har været af kalenderen de sidste 2 år, men kom stærkt tilbage i år med fornyede (tyske) kræfter og tiltrak ca. 400 deltagere. Fantastisk tilmeldingstal med stærk tysk overvægt!!
Min start gik kl 13.30, efter en halv times forsinkelse. Stærkt troende på at jeg ville tage starten, på min hurtigt startende gas gas, fandt jeg mig selv oppe i første sving godt nede i feltet. Fik altså ikke liv i den i første tramp, og så laver man altså ikke et holeshot.
Kort inde i løbet forsøger jeg at strække mine fingre ud og slappe af i underarmsmusklerne. De syrede hurtigere til end normalt, og det var første tegn på et skidt ræs.
Den første time går stille og roligt, jeg har ingen dræber i mig, og jeg forcerer ingenting. De de vil overhale, får lov til at overhale, og jeg kører udelukkende efter mit eget tempo.
Thomas Ejlersen kører pludseligt op til mig, og begynder at snakke til mig. Forstår ikke hvad han siger og han fik aldrig svar på spørgsmålet, som jeg senere fandt ud af handlede om hvorvidt jeg havde tanket. Han går til den og jeg husker at tænke, at manden er ude af kontrol og lige på nippet til at vælte, så jeg bliver bare bagved og ser hvad der sker. Det fortalte han så bagefter, at nej… Sådan er stilen bare :) Vi kører alle sammen forskelligt, og der er ikke en rigtig måde at køre cyklen på. Thomas kørte i pit efter 1 time, mens jeg nuppede en omgang til. Med de høje gear og lave omdrejninger jeg kørte med, kunne jeg sagtens køre 1 time og 20 min på en tankfuld.
I pitten bøvler jeg med at få fyldt benzin på, og endnu mere med at få styr på min camelbag. Slangen var simpelthen for kort, så jeg dårligt nok kunne få noget at drikke løbende. Vendte derfor posen om i tasken, men så lavede slangen knuder… Helt til grin, og så måtte jeg have tasken af og vende den igen. Spildte for meget tid i pitten, men tog det hele meget pænt. Dræberen var stadig ikke stået op i mig.
Den sidste times tid på sporet gik med at skifte i min måde at holde på styret. Kunne mærke mine hænder blive til levende vabler, og det pissede mig enormt af.
Jeg har ikke prioriteret Enduro siden jeg var til Erzberg i Østrig. Ikke en gang har jeg kørt på den. Cyklen stod 100 % som da jeg kørte på den sidst. Dvs. med ultra-low-seat og så flade og bløde dæk som muligt, for at få mere bid i de østrigske klipper. Den opsætning fik mig ud af balance så snart jeg ramte en græsplet, og det var der immervæk en del af til Søgård Terræncross.
Jeg nød ikke løbet fordi jeg havde hverken formen eller maskinen på dagen. Min tid fokuseres mere og mere på Trial Shows og det kunne jeg idag tydeligt aflæse på min præstation. Jeg elsker at lege på en motorcykel, jeg elsker naturen og svære udfordringer. Enduro-Cross, Hells Gate, Erzberg, Tough one… Det er den slags jeg er en sucker for! Jeg bryder mig derimod ikke så meget om high-speed langdistance motocross løb, hvor jeg omgang efter omgang erkender at jeg ikke kan og vil køre røven ud af bukserne, fordi mand og maskine mangler den rigtige opsætning/indstilling.
Man skal forberede sig godt hjemmefra, for at være god til en hvilken som helst sport. Selvom trial giver mig fordele i det tekniske, så hjælper det intet når det er rå muskelkraft og bundgas der skal til på dagen. Og at jeg så endte i en kø på små 10. km. på vejen hjem og ikke kunne nå på arbejde om aftenen, fuldendte min dårlige dag.
Når alt er sagt, så er det vigtigt for mig at pointere, at der ikke var noget i vejen med arrangementet. Alt fungerede rigtig fint og sporet var sikkert fedt for størstedelen. Dejligt at se et motorløb på dansk grund med så stor deltagelse, og jeg håber at det vil fortsætte fremover.