Jeg var idag med til 2. afdeling af DM i Trial.
Dagen startede fantastisk med lækre nordjyske tranebærsboller og masser af varm kaffe. Frisk og frejdig – og væsentligt mere oplagt end de sidste 2 løb hvor jeg om natten havde været Disco-Kongen på Trial motorcyklen – gik jeg hårdt til værks med opvarmningen. Lige frisk nok ville jeg fra helt stilstand skyde den af og sætte baghjulet på en sten, men fik åbenbart skudt for højt og røg forbi stenen. Det resulterede i at jeg røg bagover og landede på ryggen på den sten jeg ville hoppe op på. Av av. Første oplæg til en depression.
Kort herefter mødte jeg min Scottish Six Days Trial kompagnon Jesper Antonsen og vi blev enige om at vi hellere måtte komme ned i åen, og træne til Scottish – som bekendt, består 99 % af vandløb. Så jeg blæste ned mod vandet og bremsede lige sent nok inden kanten og røg derfor skævt ned mod åen og blev kastet forover styret. Jesper og alt for mange andre så mit glansnummer, for jeg havde lige gjort opmærksom på “AT NU SKULLE DER SAFTSUSMER TRÆNES SCOTTISH!!” Så jeg splattede bogstaveligt talt ud midt i åen og tog fra med hænderne, så hovedet ikke bankede alt for meget i. Alligevel rejste jeg mig med vand i det ene øre og total gennemblødt tøj. Naturligvis flad af grin over situationen. Vandet drev af min spæde krop. Tilbage til bilen og lynskifte og erkende at jeg var en klaptorsk for nu måtte jeg køre resten af dagen med en øm hånd….
Det var dagens højdepunkt. Glimrende underholdning – og det er jo det, det handler om…ik?!?!
Løbet gik jo sin gang og udover at mit forp…de Mitas bagdæk endnu engang røg af, og jeg måtte trække tilbage fra sektion 1 (den der var længst væk fra bilen!!) og sprænge det på igen med hårdlak og fyrtøj samt få brændt yderligere hår af min hånd, så gik resten af dagen såmænd gennemsnitsligt okay. Der var selvfølgelig nogle tidspunkter hvor jeg bandede mit møgdæk langt væk og det faktum at jeg ikke kunne køre med lavt dæktryk pga. faren for at det ville ryge af igen. Vi Trial kørere kan virkelig skabe os og råbe højt over selv de mindste ting…
Men sektionerne var de bedste jeg nogensinde har prøvet. De var rigtig tekniske, lange og indeholdt en masse uhyggelige momemter – bl.a. et direkte drop ned i åen på ca. halvanden meter. Det var spændende… Mange sektioner var rigtig udfordrende og med gode chancer for at slå sig rigtig meget. Så det var lækkert.
En af sektionerne kom jeg aldrig op af, så det gav hver omgang fuldt hus i strafpoint. Sådan skal det være. Det er for mit vedkommende helt okay at der er noget som simpelthen bare kræver mere niveau, end det jeg besidder. Så er der noget at køre efter!! Jeg har trods alt kun kørt Trial siden februar 2009, dvs. lidt over et år.
Jeg endte på en 5. plads ud af de 8 deltagere. Jeg var a point med Jesper Antonsen, men fik 5. pladsen da jeg havde flere nullere end ham. Dvs. sektioner jeg havde kørt på 0 fejl.
Så længe mit navn ikke står ud for sidstepladsen, så er jeg forholdsvis tilfreds – i hvert fald så længe jeg er Elite-Rookie!! ;)