Med 2.5 måneds pause fra Enduro geden, havde jeg sat forventningerne lavt til dagens ræs. Men med et holeshot så er det jo svært at ligge og futte stille og roligt igang. Min homie A. Wonsbeck trænger til at træne lidt bensving, for han måtte nøjes med en anden plads oppe i første sving. Jeg gav den kære gasgas noget gas men måtte så også lige ned og smage lidt på muldet da jeg nåede til skoven. Hurtigt nede, hurtigt oppe og videre. Tæt mod slutningen af 1. omgang kom en motiveret Kongshøj udenom mig og synes ik rigtig mine arme passede til tempoet. Kunne mildest talt ingenting gøre, der var armpump for alle pengene, så jeg blev sat længere og længere bagud.
Hvis Dragracing og Formel1 knaldede, så ville de få Billund Terræncross. Det var fuld smæk fra hjørne til hjørne, dog krydret med en lille knold og bakke hist og pist. På sin vis var det en fin opstart for mig og mine kagearme. Lidt med lidt begyndte gasseren og jeg virkelig at samarbejde og efter kontinuerligt at køre stærkt og lave meget få fejl samt ramme de helt rigtige linjer, så fik jeg reduceret Thomas’ forspring fra vel over et minut til 7 sekunder. Må klart indrømme at Thomas var en glimrende gulerod og meget motiverende at forsøge at indhente, han er jo ikke just en omgangskører. Da jeg var tættest på, så “bremser” jeg i stå i det sving ned mod starten, men hov, jeg kører jo med Rekluse… Så jeg måtte hugge den over på reserve og gennemkørte omgangen lidt skånsomt, for ikke at brænde det sidste af inden pitten.
I pitten greb en venlig Jesper min benzindunk og forsøgte at fylde på, men det tog lidt ekstra tid, da han ikke helt kendte min dunk. Jeg tænkte inden i mig selv at løbet bestemt måtte være kørt, da Thomas på ingen måde måtte have brug for at tanke på sådan en økonomisk KTM 350er. Men det viste sig at det havde han, faktisk var han inde 2 gange, da han ligesom jeg havde lidt udfordringer i pitten – han ku ganske enkelt ikke finde sit team :)
Jeg ræser derud af igen og tænker at spillet er forbi, men kører alligevel mere eller mindre så stærkt jeg kan og hvad ser jeg pludselig? Thomas er et par sving forude og vi var lige gået ud på sidste omgang. Meget overrasket over at have endnu et skud efter førstepladsen. Kører alt hvad remmer og tøj kan holde og sniger mig langsomt tættere på, men mister kontrollen idet jeg ved “det der” træ ville overhale en omgangskører i højre sporet, mens han tog venstreen. Desværre sakser cyklen lidt for mig, og jeg hamrer vestre skulder, hoved og styr direkte ind i træet. Slap af det lort står stille. Så lige lyserøde elefanter et øjeblik og futtede stille og roligt i mål.
Lykønskede vinderen og er rigtig glad for at han er med. Cross sporten har det med at fodre Enduro med et par hurtige kørere i ny og næ, desværre er det sjældent de er kontinuerlige. Ejlersen har fået travlt som herre i eget hus, Kristoffer rider på sin karrieres måske sidste bølge i motocross, Wozniak kommer kun når der ikke er MX på kalenderen osv. Jeg kan dog afsløre at Kasper Jensen truer med at banke os alle i Enduro næste år, så jeg er bange for at der blir kamp om mesterskabet i Formel 1 Enduro hvis både Jensen, Kongshøj, Ejlersen, Wozniak m.fl. mødes til krig. Det er i hvert fald motiverende for alle parter at have nogle at kæmpe med og løbe efter.
Er temmelig jaloux på hans nye KTM, det er præcis den cykel jeg allerhelst vil have med i kampen. Især når banerne er så tosset hurtige, så er der ingen grund til at have mindre – i hvert fald for mig.
Kommer desværre ikke d. 27. hvor jeg ku ha fået revanche. Tager ned til Klaus i Rumænien her d. 16.-27. oktober og freerider lidt. Blir godt med noget offroad wellness :)