Hejsa!
Så blev årets Enduro sæson rundet af med en tør udgave af finalen i Brande. 8 km spor og majsmark, crossbane og skov. Fint sat sammen men for mig et ikke så udfordrende motorløb. Jeg kan jo vældig godt li den slags motorløb der er bøvlede :-) Men den overskyggende grund til at jeg alligevel kom var for at møde så mange af mine venner fra sporten og for at få lidt fart i gebisset… :lol:
På trods af anvisninger om at holde mine albuer i ro fra min akupunktør, så kunne jeg som beskrevet ikke dy mig. Ville sgu gerne liiige ud og straffe eliten en sidste gang i år – men sådan gik det jo ikke helt – det er der vidner for!!
Det hele startede ellers som sædvanligt med lidt stille og rolig Trial ved siden af mini-banen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bruger det som opvarmning inden løbet starter og som sidegevinst, får vi noget reklame for Trial sporten. Mine albuer blev glemt og jeg hyggede mig med lidt listige tricks. Efter ca. 10-15 min. kommer Dan Uno og Lars Schmidt (løbsarrangør og tidstageren) hen og siger “ja du må sgu hellere pakke den trial cykel væk, der er nogle sjællændere som siger du skal diskes fra løbet“. “Hvorfor…?” spørger jeg. “Fordi at, at, at, at….ja det ved vi ærligt talt ikke, men du må hellere stoppe… ” fremstammer de begge to. De kan ikke sige helt hvorfor, men nogle mener jeg skal diskes. Derfor. Helt ærligt. Seriøst…? Jeg konfronterede Henrik Løvenskjold med det og bad ham om at tale til mit ansigt i stedet for bag min ryg, idet det efter sigende var ham der indgav klagen og ikke sagde et ord til mig om dete. I følge ham, var han blot budbringeren men stemte i øvrigt i med meningen om at jeg ikke måtte køre Trial og skulle evt. diskes. Desuden nævnte han også liiige at jeg også kørte Trial i Holsted ved årets første afdeling og i Børkop, og det var heller ikke i orden. Og han er stadig bare budbringeren, eller er det ham der har set sig sur på mig og forsøger at ødelægge min Enduro sport ved at diskvalificere mig…? Hmm :roll:
Ingen kan være venner med alle og det er ikke et mål for mig. Men jeg prøver at behandle folk med respekt og som ligemænd – ligesom jeg også synes at jeg bidrager til vores sport på et højt niveau qua mine shows og kurser. Jeg elsker Enduro og det gør mig ondt at opleve folk prøver at bremse mig. Hvad er der med de her få folk der ikke bryder sig om mig…? Jeg lader resultaterne tale sit eget sprog og synes ikke at jeg praler med noget. Ydmyg og loyal overfor sporten er hvad jeg er. Er det jantelovskortet jeg fik endnu engang fra Sjælland…? Det får mig til at tænke tilbage på mit fantastiske ophold i USA, som en ung gut beskrev i en artiklen “The Great Dane” (et par blogindlæg længere nede). Her kan man tale om accept og respekt for at være dygtig – læs evt. artiklen. Som han beskriver mig er som jeg oplever mig selv. I øvrigt regner jeg med at køre en afdeling af det amerikanske Enduro-Cross mesterskab samt endnu en afdeling af GNCC. USA er for fedt!!! ;-)
Må ærligt indrømme at det ryster mig med sådan et optrin og jeg kørte til starten med en stor abe på mine skuldre. Den er ikke kommet af endnu, mest af alt fordi det forblev noget sludder i kulissen og ingen turde stå frem. Heller ikke da jeg konfronterede en af dem, kom der flere navne frem.
Nu er det jo ikke fordi der skete mere i “sagen-om-at-peter-kører-trial-og-det-må-han-ikke-fordi-ja-det-ved-vi-ikke-men-bare-fordi-vi-mangler-noget-at-snakke-om-og-nogen-at-diskvalificere-som-kører-stærkere-end-os…..?“, lige på dagen idag. Men det er princippet i at der bliver talt bag min ryg, og det er langt fra første gang. Måske skal jeg (og eventuelle andre…) ikke have lov til at køre Trial i ryttergården. Men så sig det dog til mig, vis mig det reglement hvori det står eller fortæl mig hvorfor det er en dårlig ide og fortæl mig det på en respektabel og ordentligt måde i stedet for det tøsefnidder. Hvor svært kan det være :-)
Lige som en lille krølle på historien, så undrede det mig at jeg aldrig blev tiltalt for at snyde idag. Nogen vil måske kunne huske for 2 år siden til selvsamme Enduro løb, at jeg løb tør, og fik nogle venner til at løbe tilbage til Pitten, hente mit benzin og fylde op. På trods af dette, nåede jeg stadig i mål som vinder. Hvad skete der bagefter? Jeg blev disket i overensstemmelse med en regel der hedder “man må ikke få hjælp ude på banen“. Fair nok. Men i år skete der det at jeg skubbede min cykel hele vejen tilbage til ryttergården (ikke i pitten!) og fik hjælp til at lave cyklen. Da jeg kørte ud på banen igen (i øvrigt ca en halv omgang fra hvor jeg kørte i stykker!) var jeg næsten 1 time bagud og kørte alligevel 5-6 omgange og fik noteret en 14. og sidste plads. Hvorfor blev der ikke indgivet klager…? Hvorfor fik jeg lov til at “snyde” så groft i år? Selvom jeg var håbløst bagud, så var det jo brud på reglerne, så hvorfor knaldede Dan Uno mig foreksempel ikke, så han kunne have taget min samlede 4. plads…? Svaret er at der i år ikke var nogle tumper der ville afgøre ræset i ryttergården med mig, fordi jeg i år ikke var med i pointene i det samlede regnskab. Det er sandheden. Der er vitterligt nogle personer i vores sport som hellere vil slå slaget i paragrafferne end i mudderet, og de folk kan virkelig få mig i julehumør :evil:
Når alt er sagt og gjort om den “sag”, så har det været en rigtig god dag idag – også selvom min venstre tennisalbue bider lidt fra sig her til aften. Mest af alt fordi jeg savnede at komme ud og ræse og snakke med alle de folk jeg kun ser til løbene. Det sociale er meget vigtigt for mig. Enduro er for mig et fristed hvor jeg kobler helt fra og bare blæser afsted. Idag fik jeg dog kun redet ca. 3-4 minutter og så sagde min kære GasGas “baaaaaa“. Den gik ganske enkelt ud. Og jeg kunne høre lige efter starten at der var noget galt, så tænkte bare at det bliver sgu en kamp at vinde idag.
Til Børkop Enduro kørte den også ustabilt hele løbet, men troede efterfølgende at det blev løst ved at jeg skiftede tændrør. Var nemlig i skoven i torsdags og der trak den vildt godt. Ingen problemer der. Men skal love for at jeg fik en lang næse idag :-)
I fuld gang med at indhente det forsømte :-)
Der var ellers lagt i kakkelovnen til et underholdende motorløb da min næstvedgensiske hobbit-ven Thomas Ejlersen virkelig ville køre motorløb. Fuld skrald og rundt om mig og min gasgas der ikke rigtig havde noget forsvar. Nå, væk fra marken og ind i skoven. Her klumrede Thomas lige lidt i det og så smuttede jeg rundt om ham. 2 sekunder senere gik min cykel så helt ud. Så måtte jeg jo overgive føringen til den energiske duracell-kanin, som blev så begejstret over at se mig gå i stå, at han væltede ind over mig :-) Godt grin lige der, efterfulgt af en flad følelse af at se samtlige Elite og Bredde kørere drøne rundt om mig. (efter løbet hørte jeg at Enduro-Johnny havde sagt at han “blev lidt overrasket over at se mig parkeret i skoven. Det er jo ikke liiige det man regner med hos Peter Weiss” :-) ) Slukøret vadede jeg tilbage til pitten og snuppede et nyt tændrør og tændrørsnøgle. Det måtte jo være det!!! Og ja, efter et par spark, så var der ild i den igen. YES!!!! Fed udfordring, bag ud med ca. 15. min og se hvor mange jeg kunne hente…..!!! På med hjelm, briller og taske og kyle det gamle (og i øvrigt helt perfekte tændrør….) i tasken. Jeg nåede akkurat 5-6 meter hen af sporet, så døde den sgu igen. Eeeejjjj!!!! Nå, jeg bed i den sure appelsin og puffede kværnen tilbage i ryttergården. Undervejs kom Ejlersen forbi mig igen, og han stoppede og sagde som en lille ivrig dreng “HEY Peter prøv lige at mærke hvor meget arm-pump jeg har!!!” Alt for grineren at han vælger at stoppe for at fortælle mig det, mens han tydeligvis snart ville få selskab af Kristoffer :-) Tilbage i ryttergården fik jeg hjælp af Per (er ikke helt sikker på det her navn, men han ved hvem han er og han gjorde en stor indsats!!!) og efter en halv times tid fandt vi frem til en ledning, som var slidt i stykker. Den gav overgang og derfor gik cyklen i stå og derfor spruttede den i Børkop, til forrige Enduro afdeling. Den stakkels ledning fik noget isolertape og så lod alt til at være godt igen.
Jeg sprang på cyklen og skyndte mig tilbage på banen og få noget valuta for pengene. Nød banen og havde en (urealistisk) gulerod hængende foran mig der hed “se hvor mange jeg kan nå at indhente“. Det blev så til ingen. Jeg fik et suveræn sidsteplads og 7 point. Det eneste jeg kunne nå var at sætte hurtigste omgang. Men super sjovt og motiverende at se folk klappe mig på vej rundt. Det var nok nogle af de samme folk, som så mig skubbe den væk fra banen tidligere :-)
Emil Uno bruger bilen som afsæt til et mega langt hop, som selvfølgelig endte i et styrt – heldigvis uden skader.
Og forresten stort tillykke til de to nye danmarksmestre, min hjemmedreng Emil Uno Kristensen tog Bredde-klasse titlen med 2 points forspring (snævert!!!) og nykommeren Kristoffer Rasmussen fra Sjælland tog Elite-klasse sejren i år. Kristoffer ytrede at han ikke kommer næste år, grundet manglende udfordring i deltagerne samt banerne. Tænk engang. 1 år, Danmarksmester og så ude igen. Det er sgu ærgerligt. Men det er jo noget med laveste fællesnævner hvad angår baneniveauet, som vi så tit har talt om før…. :-)
Lige udover det med ledningen, så kører den GasGas jo upåklageligt. Og netop derfor vil jeg gerne fortsætte på GG. Jeg har et møde med Lindtek i Horsens på torsdag. Det er importøren af GasGas, og vi skal snakke om hvad vi kan gøre for hinanden i sæsonen 2012. Jeg vil vældig gerne have en 300cc Enduro og en 300cc Trial – og der må gerne stå GasGas på begge motorer. Det skal vi lige snakke lidt om… KTM er også et rigtig godt bud, evt. fra JN Cross i Esbjerg.
Nu er det jo nogle dage siden jeg sidst har fået blogget. Det er nok mest fordi der ikke rigtig er sket en skid, men samtidig er der sket en masse :-)
Jeg er siden Rumænien flyttet ind hos en kammerat i Vejle. Han havde et værelse i overskud, så pt. deler vi hans lejlighed. Super hyggeligt og ganske udemærket mellemlanding. For tiden ligger jeg meget i forhandling med mig selv hvad jeg skal fremover. Vil gerne fortsætte med at dyrke Enduro og Trial samt afholde kurser og shows, men jeg har en ret stor lyst til at få proppet noget ind i hovedet. Evt. en uddannelse. Og det skal naturligvis være noget som ligger tæt op af min natur, så vi snakker noget med Idræt, sundhed, helbredelse, træning og i den boldgade. Noget fysisk og noget med daglig kontakt med mennesker – helst aktive.
Og apropos Rumænien. Sidst jeg var i Rumænien fik jeg nogle fysiske problemer, som gjorde at jeg blev nødt til at tage hjem. Lang historie kort: hvad der skete i Rumænien var at mit bækkenled og 5. lændehvirvel satte sig fast – som så ofte før. Denne gang, altså i Rumænien, føltes det anderledes end normalt, idet smerten sad omkring hoften. I bagspejlet ser jeg tydeligt hvad der er sket, og det der skete var at jeg fik ondt i begge ben af at gå dårligt i en uges tid. Ham fysioterapeuten der tilså mig i Rumænien bildte mig ind at min krop ikke var skabt til Enduro, at jeg aldrig havde taget min krop seriøst og at jeg havde muskelfeber. Summa sumarum var at jeg skulle slappe max af i nogle uger og få styr på mit blodtryk og mine mineraler/vitaminer osv. Sandheden var at jeg ikke var specielt overbelastet og alt i mig var tip-top. Det eneste der skete i Rumænien var det med bækkenleddet og lændehvirvlen. Jeg har det super for tiden, cykler, løber og svømmer til den store guldmedalje. Det eneste jeg ikke må, er at køre motorcykel (UPS!!!) og belaste mine albuer. Heldigvis er det jo vinter, så der er ikke det store at gå glip af.
At træne er en fornøjelse for mig. Derfor har jeg meldt mig ind i et fitness center og en triathlon klub for at komme i optimal form til næste sæson. Næste sæson kommer nok til at hedde DM i Enduro og Trial, shows og konkurrencer i udlandet. Derudover vil jeg prøver kræfter med en Gummimand (halv ironman = svømme 1,9 km, cykle 90 km og løbe 21 km). Udover at gennemføre, er min målsætning at gøre det på under 5 timer, så jeg skal træne igennem henover vinteren. Jeg har udset mig en gummimand i Barcelona området (hvor jeg i 2008 boede nogle måneder, og hvor min GasGas i øvrigt stammer fra) i maj måned. En hel Ironman kunne komme på tale i 2013, men i og med at jeg skal køre fra London – Mongoliet i Juli/August 2012, så ryger der nok en del form på den konto. Derudover er det nok bedst at få bygget en rigtig god form op over de næste 18 måneder, så jeg kan lave en fuld Ironman på ca. 10 timer.
Showbiz er meget stille og roligt for tiden. Må indrømme at jeg heller ikke gør det store for at promovere mig selv. Nyder faktisk mit fravær fra motorcyklerne, men det er med statsgaranti forbipasserende. For tiden er mit fokus at træne en masse, og heldigvis har jeg også fået et job i Lido Fitness i Vejle. Super spændende og jeg ser frem til at være en del af en aktiv hverdag og få nogle spændende kollegaer. Jeg har en stærk fornemmelse af at det bliver rigtig sundt for mig at snuse lidt til det her miljø, for at kunne afklare hvad jeg evt. vil uddanne mig til eller blot arbejde med. Der er masser af muligheder – det vigtigste for mig er bare at lave noget som jeg synes er interessant og sjovt! :-)
Derudover går jeg utålmodigt og venter på en video. Denne gang er det en video, som jeg ikke selv laver. En videofotograf fra Vejle har i løbet af sommeren været med ude ved 7 af mine MOTO-SHOWs og han mente ved vores første møde, at han kunne have videoen klar i slutningen af sommerferien. Nu er det så d. 30. oktober, og jeg venter stadig. Der har været noget med en syg mor, supertravlt med kunder og i øvrigt selv lidt syg. Vi aftalte at vi begge kan bruge videoen frit og han ikke skulle have noget for det – så netop derfor kan jeg ikke gøre hverken fra eller til. Jeg må prøve at være tålmodig. Men videoen skulle gerne blive 17 gange bedre end den der pt ligger på www.moto-show.dk – og bl.a. derfor venter jeg med at kontakte nye folk. De skal helst se den nye video!
Som sidste punkt i dette super lange blogindlæg skal siges at jeg er igang med at peppe mit show-setup op til vinteren. Dels for at det kan modstå alt det regn og snevejr vi går i møde, og dels for at få et bedre visuelt udtryk når jeg ruller afsted på landevejene.