Efter en god nattesøvn, kunne jeg idag bedre komme ud af køjesengen og rundt i huset. Trak stadig på benet og kompenserede for den ømme hofte, ligesom nogle kvinder gør efter en hård fødsel med hofteskred osv.
Fysioterapeuten kom igen idag kl. 11 og gav mig en “oprydningsrunde” samt endnu mere snak om hvad jeg skulle have gjort anderledes i mit liv, og hvad jeg fremadrettet kan gøre anderledes, for at få det bedre og udleve MIT potentiale. Han talte meget om at jeg ikke er skabt til den slags sport jeg dyrker og at jeg burde lave noget andet…. Den lod jeg flyve lige igennem madkassen. Sådan noget vrøvl. Men jeg er dog sikker på at jeg kan forberede mig bedre på mine motorsportsgrene, ved at træne mere målrettet på koordinationsøvelser og de små muskler i kroppen. Derudover kan jeg hente noget ved at spise mere korrekt.
For 2 dage siden kunne jeg på ingen måde røre mit knæ med næsen, men ved lidt hjælp, så kunne jeg idag. Han talte meget om at glemme alt om smerten, erkende at den er der og sætte pris på den som en indikator for at der er noget galt. Jo mere man stritter imod jo mere ondt gør det. Jeg kunne ikke dy mig for at fortælle at jeg naturligvis rent reflektorisk stritter imod, når han uden advarsel bruger mit ømme ben som sjippetov og slynger det rundt. Han er et talende vandfald og fortæller under hele behandlingen hvordan kroppen hænger sammen.
“Du skal tage dig sammen, for første gang i dit liv”, er hans mening om mig. Jeg sætter vitterligt pris på konstruktiv kritik af alt jeg går og gør, så jeg kan blive bedre. Ville ønske jeg lige havde en personlig træner som kunne gøre mig til “the best me I can possibly be”. Jeg skal fortsat slappe af, gå nogle ture og holde mig fra motorcyklen nogle dage.
Kort fortalt så er det der er sket en ophobning af overbrugte muskler i primært benene og arme. De udslagsgivende symptomer var muskelsammentrækninger i hoften samt en tennisalbue. Det er blandet hvor “sponsoren” til disse smerter kom fra, men hovedsponsoreren er de mange timer på motorcykler og så min operation i højre hæl for 11 år siden. I hvert fald ifølge ham her fysioterapeuten. “Musclefever” er udtrykket han brugte, og det er en tilstand som typisk opstår 24-72 timer efter en ekstrem præstation. Passer meget godt med de 4 timer vi knoklede i lørdags, for at komme 700 meter op af et bjerg. Symptomerne kommer typisk om natten, når man slapper af og musklerne stille og roligt kan spænde sammen og lukke af for almindelig blodtilførsel. Noget i den stil i hvert fald.