Skip to content Skip to footer

Rejsen til Skotland

En lidt for afslappet og hyggelig start på dagen, fik tegnet billedet for resten af pakkedagen, inden jeg blev samlet op af Ole Kristensen (som også deltager) og ekspederet til Middelfart. Mødtes kort med de 4 andre og fik samlet alt vores legetøj i 2 biler. Elektrisk stemning hele vejen til Esbjerg, og på færgen blev den blev så småt afløst af trætheden og synet af alle de glatte Gumball drenge og groupies blev en tand for meget. Natten blev slået ihjel i små kahytter, og næste morgen skudt igang med små skarpe, idet Thomas Pedersen (deltager) rundede 35 år.

Thomas der i øvrigt ikke havde sit pas med….. :)

National ferie og dermed massiv køstrækninger flere steder. Timevis spildte vi på at glo på lange røde stimer af lygter. Spiste til aften hos en yderst karismatisk barmutter i en lille charmerende flække. En time senere gjorde vi holdt for natten i storbyen Glasgow, hvor Jespers (deltager) kone hjemmefra lige hurtigt fandt et budgethotel til os. 100 kr. og så var det inkl. morgenmad. Thomas og jeg tog den på slap line et par timer mere end de andre, og fik lidt ekstra kultur og kulør på tilværelsen.

Lørdagens sidste 2 timers kørsel hævede gennemsnittet for hele køreturen gevaldigt. Højlandet viste sig langt om længe og vi kunne dårligt få smilet tørret af kinderne igen. Som Trial nørd er højlandet paradis. Fantasieren løb af med os… Store søer og bjerge overalt. Ren idyl.

Tester motorcykel med ekstra reservetank og mit nye Haglöfs GoreTex tøj. Det holder alt sammen 100 % og det er ikke udstyret jeg går ned på. Jeg går i det hele taget på ingen måde ned ved dette motorløb. Det bliver en succes og jeg glæder mig for vildt!!

I byen Fort William, som selvfølgelig er pokkers charmerende med deres stenhuse og unikke byggestil, tog vi en tur igennem ryttergården (der hvor kørerne og teamsne holder til). Fik set sælgernes boder an, og købt de sidste vigtigste småting. Såsom ekstra 1 liters tank til mig, samt nr.plade holder (obligatorisk). Mødte englændere som jeg har talt og skrevet med tidligere, bl.a. Wayne Braybrook der har gennemført dette ræs 22 gange. Han står i år for Dunlop dækservice, så vi fik os skrevet ind hos ham og for 15 pund (100 kr.) arbejder han for os under hele løbet. Fantastisk – glæder mig til at se ham vride mit dæk af med lim overalt :)

Translate »

What about my newsletter?

My newsletter goes out on the 1st of every month and basically sums up the past, the present and the future.